Prøv avisen
Mediekommentar

Danskerne er skamløse, uhøflige og ubehøvlede

Danskerne mener selv, at de er et imødekommende, humoristisk og afslappet folkefærd. Men sådan ser man slet ikke på os i udlandet, hvor ord som uhøflige, ubehøvlede eller ligefrem ”kulturelt uintelligente” bruges i stedet. -

Undersøgelser viser, at danskerne har et helt andet omdømme både i vores nabolande og længere ude i den store verden

MANGE AF OS MENER, at vores land er beboet af et venligt imødekommende, muntert humoristisk, generøst hjælpsomt og afslappet folkefærd. I torsdags kunne lytterne i ”P1 Eftermiddag” høre, at sådan ser man imidlertid slet ikke på os i udlandet.

Undersøgelser viser, at danskerne har et helt andet omdømme både i vores nabolande og længere ude i den store verden. Alene på grund af vores sprogbrug synes for eksempel tyskerne, at vi opfører os uhøfligt. På tysk er man ikke uden videre dus. Som det også var herhjemme i mine unge dage, er tyskerne almindeligvis Des.

Af gamle film fremgår det, at du-formen også har været almindelig blandt danskere. At være dus var noget, man blandt nære venner rituelt drak sig til. En grænse blev dermed overskredet. Også generationer imellem. Endnu i mine bedsteforældres tid var det sådan, at børn tiltalte deres forældre i anden person flertal: ”Fader, må jeg forstyrre Dem et øjeblik?”. I dag: ”Hej, far, stik mig lige bilnøglerne!”.

Ifølge ”P1 Eftermiddag” så opfatter udlandet danskerne som skamløse, rå og ubehøvlede. Uden æresfølelse er vi ligeglade med at tabe ansigt eller at blive til grin. Vores mildt sagt uformelle optræden, afslappede påklædning og frie omgangsformer kan vække forargelse og skaber tit vanskeligheder under forretningsmæssige forhandlinger.

Som det fremgik af udsendelsen, så optræder danskerne ”kulturelt uintelligent”, når vi hensynsløst går ud fra, at udlændinge uden videre kan se bort fra det, som de ofte finder er fornærmende respektløst, men som vi selv finder normalt. Interessant nok er der dog ét bestemt område, hvor danskere er påfaldende disciplinerede: Vi lægger stor vægt på, at mødetider overholdes, og bliver stærkt irriterede, hvis en aftalt tid ikke respekteres.

Da jeg i årenes løb har opholdt mig en del i både Rom og Paris, kan det bevidnes, at der også på et andet område er mentalitetsforskelle mellem ”de andre” og os: Vores trafikkultur er i alt for mange tilfælde præget af usympatisk mangel på smidighed. Eksempel: Vé den stakkel, der ønsker at skifte vejbane! Trafikal syndsforladelse gives ikke!

Men ellers savnede jeg i ”P1 Eftermiddag” en kraftig advarsel om, at det er dødsens farligt at udtale sig generaliserende om folkeslag. Ukritisk brug af nationalkarakterer kan skabe dæmoniserende fjendebilleder.

Adfærdsmønstre varierer så stærkt fra landsdel til landsdel og fra generation til generation, at spørgsmålet altid må være: Hvad er en dansker egentlig?

Eksempel: I kirkelige sammenhænge kan der opleves stærkt afvigende opførsel, når småbørnsfamilier møder frem til en dåbshandling: ”Nej, nej, det gør de ikke!”. ”Hvor er de børn dog utåleligt støjende!”. ”Åh, hvor hensynsløst og ubetænksomt!”.

Forargelsen over de kirkefremmedes ”uforskammethed” kan være næsten følelig. Jamen, så kan vi lære det! Sådan er det, udlændinge kan finde på at reagere, når de møder os: ”Hvad bilder de sig dog ind!”.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder