Prøv avisen
Mediekommentar

Sørine Gotfredsen: Vi nærmer os religiøse træk i klimadebatten

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Af Sørine Gotfredsen, Sognepræst, forfatter og debattør

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Danskernes syn på EU er svært at blive klog på, for det skifter en del. Efter søndagens valg til Europa-Parlamentet, hvor Folkebevægelsen mod EU røg ud, mens Dansk Folkeparti fik en stor lussing, og valgdeltagelsen var rekordhøj, kan der registreres fornyet dansk EU-glæde. Og hvorfor?

Det var et gennemgående spørgsmål under valgdækningen på DR og TV 2 både søndag og i går, og mange mener, at det i høj grad handler om klima. Vi nærmer os punktet, hvor temaet virkelig er blevet et stort politisk og moralsk omdrejningspunkt, og mens dette for nogle ses som ubetinget positivt, frygter andre, at proportionerne kan forvrides. Det sker jo af og til, når en sag, der er så nært knyttet til en tro på ærindets moralske urørlighed, vokser eksplosivt. Man har længe bemærket religiøse træk i klimasagen, og med den 16-årige svenske Greta Thunberg som et nyt klima-ikon, der rejser rundt og taler om behovet for at gå i panik og handle her og nu, har sagen ikke mindst blandt de unge fået ekstra vitalitet.

Mandag var Morten Messerschmidt (DF) på besøg på TV 2 News for at forklare sit partis tilbagegang, og han nævnte netop den nye opdeling, hvor nogen opfattes som dem, der vil redde planeten, mens andre ses som dem, der bare venter på, at den går under. ”Ét tema kommer til at monopolisere hele debatten,” sagde Messerschmidt, og mens intervieweren her kunne have bemærket, at Dansk Folkeparti selv er ret fortrolig med den disciplin gennem års intens fokusering på indvandring, er det stadig sandt, at udviklingen er voldsom. Og at den kan skabe polarisering. Man fornemmede tendensen, da Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), ved Dansk Folkepartis nedtonede valgfest lidt uheldigt brugte ordet ”klimatosser” om dem, der ifølge hende kun går op i én ting.

Dette modsætningsforhold mellem ”klimatosser” stillet over for de såkaldte ”klimanægtere”, berørte forfatter Jens Martin Eriksen i fredags i programmet ”Den Blå Bog” på Radio24syv. Her forklarede Eriksen, hvordan diskussionen om klimaet har fælles træk med diskussionen om det multikulturelle samfund. Blot med omvendt fortegn. Venstrefløjen ville længe ikke vide af problemerne med det multikulturelle, mens store dele af højrefløjen gjorde sagen til sin. Nu gælder det, at højrefløjen har tøvet med at acceptere dimensionen i klimakrisen, mens venstrefløjen har gjort sagen til sin. Den grønne, frelsende sag, der kan få karakter af revolution, og som ingen endnu kender rækkevidden af. Men den kan blive stor og måske ustyrlig. Og hvad med danskernes syn på EU?

Det er svært at blive klog på, for det synes at skifte lidt, alt efter hvordan vinden blæser. Lige nu er luften fyldt med daglig tale om et kaotisk Brexit, en 16-årig svensk skolepige og voksende klimafrygt. Med andre ord en vis følelse af panik. Man kan diskutere, om netop den følelse som hovedregel fører til noget godt, men en vis indflydelse på det overståede valg havde den sikkert. Og måske vil den også præge det kommende.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.