Prøv avisen
Mediekommentar

Sognepræst: Er den politiske bevidsthed i ghettoerne kun en god ting?

Radikale Venstre og Enhedslisten har fremgang i ghettoområder, men er det en entydig god ting, skriver sognepræst. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Jesper Bacher

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Ville det ikke snarere være vellykket demokratisk integration, hvis man delte sig efter politiske anskuelser og ikke dannede politisk geled med udgangspunkt i islam, spørger sognepræst Jesper Bacher

”Efter hvert eneste valg/ har jeg masser af gyldne løfter til salg,” hedder det i et skæmtedigt af Mogens Jermiin Nissen.

Nu er det seneste folketingsvalg så blevet otte dage gammelt, og de gyldne løfter er vel endnu ikke kommet på udsalg. Det skal nok komme.

Derimod er valgresultatet selvfølgelig blevet dissekeret og analyseret, og ikke mindst valgresultatet fra de såkaldte ghettoområder har påkaldt sig mediernes interesse. Her har der nemlig været en veritabel radikalisering.

Ja, ja, ikke i militant forstand, men i dansk partipolitisk forstand. Således er Radikale Venstre stormet frem og har sine steder ottedoblet partiets stemmeandel. Det er ikke kommet af ingenting, men er resultatet af et bevidst mobiliseringsarbejde i de muslimske miljøer.

I Aarhus Vest har der været nedsat et valgudvalg, og formanden for udvalget, Chadi Ali Kayed, kunne fortælle offentligheden om en episode ved eidfesten den 4. juni:

”Imamen har stået og sagt, at man skal huske at komme ud og stemme dagen efter, og specifikt sagt, at vi kan stemme på De Radikale og Enhedslisten, for det er de to partier, der kan støtte op om os muslimer i Danmark.”

DET ER NOGET ANDEN TALE END DEN, som føres af Hizb ut-Tahrir, der inden folketingsvalget udsendte en pressemeddelelse, hvor det lød: ”Vi i Hizb ut-Tahrir kalder derfor alle muslimer til at bruge deres stemme – men ikke til folketingsvalget.”

Det gjorde de altså alligevel i Gellerup, Vollsmose, Tingbjerg og Mjølnerparken, og det kan man se som et udtryk for demokratisk integration. Vælgere stemmer på de partier, som de mener er de bedste til at varetage deres interesser, og det samme gør vælgerne i landets ghettoområder. Umiddelbart er det bedst for De Radikale og Enhedslisten, som høstede de fleste stemmer, men burde vi ikke som samfund være tilfreds med øget politisk bevidstgørelse og deltagelse blandt nydanskerne?

Men er det nu så sundt, at muslimer qua muslimer defineres og mobiliseres som en politisk interessegruppe? At religionen aktiveres politisk, og religiøse ledere bruger deres autoritet til at anbefale bestemte partier? Ville det ikke snarere være vellykket demokratisk integration, hvis man delte sig efter politiske anskuelser og ikke dannede politisk geled med udgangspunkt i islam? Det er da også lidt ironisk, at De Radikale, som går ind for adskillelse af kirke og stat, bliver anbefalet fra imamernes prædikestole. Sammen med Enhedslisten er De Radikale åbenbart politisk halal, og selvom kirke og stat skal adskilles, kan imamen jo godt sammenblande religion og politik. Det er der stolte traditioner for i de kredse.

Det er også en tanke værd, at en af de moskéer, som er gået ind i det politiske lobbyarbejde, er Fredens Moské i Aarhus, som i TV 2-dokumentaren ”Moskéerne bag sløret” fik afsløret et shariaråd.

Når imamerne anbefaler liste B og Ø, er det så, fordi de er progressive sjæle, eller fordi de tænker: Hvem giver islam de bedste vækst- og udfoldelsesmuligheder?

Jesper Bacher er sognepræst.