Den ægte respekt til forskel

Komikeren Jan Gintberg omgiver sig med en åbenbar respekt for sine omgivelser, skriver Sørine Gotfredsen

Man får et lille indblik i en plet i Danmark, som Jan Gintberg (foto) portrætterer i et lokalt show, hvor beboerne bliver gjort kærligt til grin, skriver Sørine Gotfredsen.
Man får et lille indblik i en plet i Danmark, som Jan Gintberg (foto) portrætterer i et lokalt show, hvor beboerne bliver gjort kærligt til grin, skriver Sørine Gotfredsen. Foto: Wikimedia Commons.

JEG FORSØMMER SJÆLDENT en mulighed for at kritisere en pæn del af de komikere, der i de seneste 15-20 år har siddet på stand-up-branchen herhjemme. På grund af deres platte underlivsfiksering, deres lidt selvfede tilgang til egen person og ikke mindst den satiriske tone, der ofte nedgør mennesket, mere end den kærligt ironiserer.

Men der findes undtagelser, og komiker Jan Gintberg er én af dem. I torsdags tog DR 1 igen hul på serien Gintberg på kanten, der bringer Jan Gintberg rundt i landets mindre beboede områder, hvor han forsøger at tegne et billede af livet og hverdagen netop her.

LÆS OGSÅ: Gintberg: På rejse i udkanten af livet

Denne gang var Jan Gintberg på Læsø, hvor han som indledning strandede midt på den ualmindeligt øde hovedgade og nærmest måtte råbe øboerne op for at få gang i programmet.

Jan Gintberg er manden med mikrofonen, der dybest set bare skal have folk til at fortælle om deres dagligdag, og vi kom blandt andet på besøg hos øens skraldemand, en kvinde, der laver piber, en kirke ombygget til kurbad og en pølsevogn med jomfruhummer-hotdog som specialitet.

DET ER IKKE DE STORE SAMTALER, der opstår undervejs, og det dramatiske højdepunkt indtraf, da en ung mand midt i samtalen med Gintberg fik sit hævekort slugt i automaten.

Men man får et lille indblik i en plet i Danmark, som Gintberg til sidst portrætterer i et lokalt show, hvor beboerne bliver gjort kærligt til grin.

Netop kærligt, og det er her, Jan Gintberg skiller sig ud. Hvor flere af hans stand-up-kolleger udstråler en ukritisk trang til at latterliggøre nærmest alt for at hive en pointe hjem, omgiver Gintberg sig med en åbenbar respekt for sine omgivelser.

Man er ikke i tvivl om, at han inderst inde føler loyalitet med sine medmennesker, og han minder mig altid om den afholdte Kim Schumacher, der i 1980erne huserede på DR med quizzer, hitlister og underholdning.

Schumacher var kendetegnet ved en yderst charmerende udstråling, hvor han åbenlyst opfattede andre mennesker som værende mindst lige så interessante og vellykkede som ham selv, og Jan Gintberg har samme attitude.

Hvilket i øvrigt også er helt nødvendigt som hovedperson i en programserie som denne, hvor man bevidst spiller på modsætningen mellem de bysmarte og de mindre tjekkede områder i Danmark.

Gintberg, der i øvrigt selv er landmandssøn, synes fuldt ud bevidst om den mislyd i sarkasmen, der nemt for en hurtigt snakkende mediemand kan opstå i tilgangen til det berømte udkants-Danmark.

Men han falder ikke et øjeblik ved siden af. Han er helt naturlig i rollen som den ydmyge og nysgerrige gæst, der ønsker at blive klogere, og han er én af de ganske få måske den eneste overhovedet der herhjemme har format til for alvor at trække stand-up-traditionen langt uden for de store byer.

Tilmed understreger Gintberg med sin optræden, hvad det er, man så inderligt savner blandt mange af hans kolleger. Nemlig ægte respekt for andre mennesker. Det lyder banalt, men den giver bestemt ikke bare sig selv, og den gør hele forskellen.

Sørine Gotfredsen er forfatter, jounalist og præst