DET ER EN FIN balance, Pia Kjærsgaard (DF) skal ramme, hver gang hun blander sig i debatten. Hun er som bekendt blevet valgt som Folketingets formand, har officielt nedlagt hvervet som værdikriger og vil fremover virke mere samlende.
Således fandt hun forleden, at det var blevet tid til en samlende opsang til Folketingets medlemmer. Formanden mener, at visse af dem bruger for megen tid på de elektroniske platforme, mens de sidder i folketingssalen og burde ligne nogle, der bidrager til folkestyrets levende samtale.
Det er nogle blevet fortørnede over, men man må sande, at hun har en pointe. Det ser virkelig ikke fikst ud, når SF's Jonas Dahl for åben tv-skærm sidder på sin plads i salen og som en anden teenager fordriver tiden med computerspil. Og er det ikke netop opførslen i Christiansborgs mest fornemme gemakker, en folketingsformand kan og bør påtale?
Samtidig rører Pia Kjærsgaard imidlertid ved et dybere og mere alment tilkoblingsproblem, der er relevant for hele folket, hvilket også TV 2 har indset.
Som en kommentar til historien om formandens røffel offentliggjorde kanalen i mandags resultatet af et forsøg, hvor nogle mennesker i en uge har levet uden Facebook. Det viste sig - ikke overraskende - at personerne indså, at de uden den konstante tilkobling var bedre til at koncentrere sig og være til stede med andre.
Ligesom en kvinde erfarede, at hun pludselig skulle spørge mere ind til andres liv, fordi hun ikke på forhånd havde læst om dem på Facebook.
Den nysgerrige samtale blev med andre ord genopdaget, og det stod desuden klart for hende, at hun var mest lykkelig sammen med sine børn. ”Tankevækkende!”, sagde vært Mikael Kamber med bittersød mine, da nyheden var sluppet ud, og en forsker havde forklaret, hvordan vi faktisk kan tjekke vort eget ”lykkeniveau” blot ved at trykke på nogle knapper.
Egentlig kan man vel også tjekke vort dannelsesniveau, og den store pointe ved Pia Kjærsgaards formaning er, at selve hvervet som politiker blandt andet æres ved, at de folkevalgte siddende i demokratiets ophøjede lokale udstråler en trang til at være absolut til stede.
De Radikales Ida Auken forsøgte på TV 2 at tilbagevise formandens irettesættelse med det argument, at en del af politikerleden kan bekæmpes ved hyppige elektroniske tilkendegivelser til folket.
Nu skal jeg selvfølgelig ikke gøre mig klog på dybden af de meddelelser, der i løbet af et døgn flyver gennem systemet, men mon ikke vi primært må overveje, hvad det gør ved politikerleden at se tv-billeder fra folketingssalen, hvor medlemmer sidder med næsen begravet i en computerskærm, lysende langt væk af barnets fascination af at være for evigt på?
Vi nærmer os punktet, hvor noget af det mest værdige ved menneskelivet består af at stå rank og frigjort fra enhver teknologisk tilkobling. Blot at være et individ, der forlader sig på sin forstand og sin tales personlige brug. Det er vel i øvrigt også disse kvaliteter, der bør kendetegne grundsubstansen i en politiker.
Sørine Gotfredsen er forfatter, præst og journalist