Det er forudsigeligt som en juleaften, når den årlige Pride-parade passerer gennem København. Den udgør en fejring af seksuelle minoriteter og deres ret til at blive respekteret, og selve sagens indhold kan man jo kun bifalde.
Men der er mere og mere, der skurrer. For det første ligner det efterhånden en lidt gratis omgang, når de 40.000 mennesker bevæger sig gennem det pæne Frederiksberg, alt imens man holder sig langt borte fra de bydele, hvor hadet til seksuelle minoriteter faktisk eksisterer. Paraden kaldes en demonstration, men ligner en skovtur for alle, der i forvejen er enige. Og for det andet er forgreningerne i LGBT+-miljøet nu så vildtvoksende, at tegn på aggressivitet begynder at vise sig.
Det kan eksplodere indefra, og med de seneste dages mediedækning, der har kredset meget om sprogbrug, fornemmer man en spirende erkendelse af identitetskampens overdrev.
Et ubehageligt eksempel finder man i en udbryder-demonstration på Nørrebro, hvor man er så fikseret på hudfarve, at hvide mennesker placeres nederst i hierarkiet, mens farvede med alternativ seksualitet behandles som en slags overmennesker. Det løber én koldt ned ad ryggen, når man hører om dette ideologiske vanvid, for det kan som bekendt ende i militante metoder, når tolerance håndfast skal sættes i system.
Den sproglige udrensning er et andet faresignal, og på DR i lørdags bemærkede Lene Stavngaard fra ”Sex og Samfund”, at man ikke længere bør omtale andre som ”homo” eller ”lesbisk”. Det er sandt, at homofobi som alle andre etablerede idéer er indlejret i sproget, men havde vi dog bare en skarp reporter, der kunne spørge Lene Stavngaard, om en del af kategoriseringen af homoseksuelle mon har at gøre med, at disse ofte ret højtråbende kategoriserer sig selv.
Det er foruroligende, at man konstant vil forbyde ord, og den nye ligestillingsminister Mogens Jensen (S) gjorde det ikke bedre ved at meddele, at vi skal ”det sidste uacceptable sprog til livs”. Med det tempo, hvormed ord i dag bliver uacceptable, er det et absurd forehavende, og Pride-paraden og al dens væsen rummer i dag så megen fanatisme og kamp for at være netop den gruppe, der modtager mest opmærksomhed, at det hele kan ende i seriøs ballade.
Derfor skal Nyhederne på TV 2 i år have prisen for bedste regnbueindslag, da man i lørdags besøgte Poul Bøcker Cullura, der er købmand i Skibby, homoseksuel og mener, at det ikke længere udgør noget seriøst problem at være netop det i Danmark.
Det er noget af det mest frygtløse, man kan udtale i dag, og Poul Bøcker Cullura kan risikere at modtage hadske henvendelser for at have punkteret en del af offeridentiteten bag bogstavrækken. Men respekt for ham. Han gør garanteret mere for udbredelsen af tolerance end de mest indædte identitetsfrontkæmpere, der er bærere af en ret ekstrem udvikling.
Der må være andre end den modige købmand fra Skibby, der kan se, at den gode kamp for ligeværd i sin mere og mere løbske udgave kan skade sine egne børn.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.