SOM TEENAGER i 1950'erne kunne jeg have sat en plakat med rocksangeren Elvis Presley op i mit værelse. Han mindes i dag i alle medier på, hvad der kunne have været hans 80-årsfødselsdag. Elvis døde imidlertid allerede den 16. august 1977. Kun 42 år gammel.
Hvilken plakat havde jeg så hængende? Den forestillede en af polarforskningens største skikkelser Knud Rasmussen (1879-1933). Jeg genså tirsdag aften på DR K tv-portrættet af ham i serien ”Store danskere”.
Overskriften til disse spalter er en udvidelse af en karakteriserende beskrivelse af den purunge præstesøns ustyrlige opvækst såvel i Grønland som i Danmark: ”Den knægt fik lov til alt muligt.”
Som andre idoler gav han nu også sig selv lov til alt muligt. Og det kan man blive - ikke gammel - men til gengæld imponerende meget berømt af! Knud Rasmussens indsats for at tegne vores fælles verdenskort færdigt var af enestående og uvurderligt omfang!
Men tilbage til Elvis' mindedag her torsdag den 8. januar. I radioens P1 sendes klokken 10.03 den første af Frank Esmanns to portrætprogrammer om ham. Det genudsendes i morgen aften 20.03. Dermed er alt endda ikke sagt. DR har altid gjort et særligt stort nummer ud af den legendariske rockkonge.
DR 2 sender i aften en restaureret og nyredigeret udgave af dokumentarfilmen fra 1970 ”Elvis - That's the way it is”. Her følger man i alle detaljer, hvordan Elvis forberedte sig på et scene-comeback efter at have tilbragt det meste af 1960'erne med at lave film.
Sådan har Elvis-industrien altid fået medieomtaler af et kæmpeformat, som jeg ikke lige kan finde paralleller til. The Beatles og Marilyn Monroe har kun lejlighedsvis nået samme niveau af idoldyrkelse.
Eksempelvis kan man i disse dage følge et stort anlagt filmhistorisk kavalkade-projekt, hvori et andet amerikansk ungdomsidol, skuespilleren James Dean (1931-1955), spiller hovedrollen. Også med ham kunne jeg i 1950'erne have haft en plakat hængende. Han opnåede nu aldrig at blive en kultskikkelse af Elvis' format.
Jeg genså tirsdag aften på DR K efter mange, mange år ”Vildt blod”, der havde verdenspremiere i Deans dødsår 1955. En film, der nok var et spejlbillede af samtidens amerikanske teenager-adfærdsmønstre, men som i min ungdom mere kom til at virke som en livsstils-skabende igangsætter af en kommende voldsomt merkantiliseret ungdomskultur.
I gamle danske film kan man se, hvordan hårmoder og beklædning blev kopieret. Der var James Dean'er over alt. Hans mutte ansigtsudtryk, et let krumrygget forknyt kropssprog og en tidstypisk rodløshed blev nøje efterlignet.
James Byron Dean var fra 1931. For nu snart 60 år siden, den 30. september 1955, omkom det kun 24 år gamle filmindustrielle fænomen ved en selvforskyldt trafikulykke. Det var kort efter indspilningen af filmen ”Giganten”. Det er trist, at vi aldrig fik mulighed for at følge James Deans videre påvirkning af vores verdensbilleder.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder