Mon det går an at vedgå en politisk forelskelse?

Sognepræst Jesper Bacher er svært begejstret for den somaliske-amerikanske islamkritiker Ayaan Hirsi Ali, der voksede op som muslim for siden at forlade islam

Den somalisk-amerikanske islamkritiker Ayaan Hirsi Ali blev i søndags interviewet af Martin Krasnik på DR 2.
Den somalisk-amerikanske islamkritiker Ayaan Hirsi Ali blev i søndags interviewet af Martin Krasnik på DR 2. Foto: Leif Tuxen.

MON DET GÅR AN at vedgå en politisk forelskelse eller i hvert fald et kraftigt sværmeri for Kristeligt Dagblads læsere? Når det nu ikke kan skjules, kan man lige så godt tone rent flag og vedgå sin tilstand. Hvad hjertet er fyldt af, flyder munden og pennen alligevel over med.

Således har undertegnede det nemlig med den somaliske-amerikanske islamkritiker Ayaan Hirsi Ali. Hin amazoneskikkelse, der er så skarp, som hun er smuk, så rolig, som er hun er insisterende, så lidenskabelig i sit anliggende, som hun er kølig i sin argumentation.

Pigen fra Afrikas Horn, der voksede op som muslim og i teenageårene blev tiltrukket af ortodoks islam for siden at forlade islam og finde modet til at være uenig med Allah og hans profet. Asylant i Holland, nu statsborger i USA, forfatter og debattør, islamisterne en torn i siden, friheden en trofast og modig veninde.

Ayaan Hirsi Ali var for nylig i København og blev blandt andet interviewet af nærværende dagblad og Martin Krasnik på DR 2. Under begge interviews måtte journalisterne mødes med Ayaan Hirsi Ali på hemmelige adresser.

RELIGIONSKRITIK KAN være en livs-farlig affære også i det sekulariserede smørhul. For Krasniks vedkommende foregik mødet over en tår kaffe i en københavnsk lejlighed. Vi var dog nogle, som måtte bemærke, at Martin Krasnik ikke trak stolen ud for Ayaan Hirsi Ali, før de to satte sig til bords. Man må håbe, at Kristeligt Dagblads Daniel Øhrstrøm ikke gjorde sig skyldig i samme forsømmelse. Amazoner har fortjent en smule galanteri.

Ayaan fortalte om sin nye bog ”Kætter”, hvor hun opfordrer til reform af islam. Muslimerne burde fokusere på Muhammeds Mekka-periode, hvor han virkede som forkynder og missionær og ikke følge profetens eksempel i Medina-perioden, hvor han opbyggende en milits, begyndte erobringen af Den Arabiske Halvø og hævdede en guddommelig lov.

Ayaan Hirsi Ali plæderede for en human og upolitisk islam, som investerede mere i det dennesidige end det hinsidige liv. En slags liberal kulturislam med plads til bøn og faste, men uden sharia-lov og hellig krig.

Jeg må sige, at det lyder tiltrækkende for en ikke-muslim, hvis islam blev liberaliseret i den retning, men der er jo en grund til, at Ayaan Hirsi Alis nye bog netop hedder ”Kætter”. Er det ikke et kætteri i forhold til helt vitale dele af klassisk islam, og kan en erklæret ikke-troende som Ayaan Hirsi Ali kalde til reform af en religion, som hun selv har frasagt sig?

Hun omtalte Muhammed som en Dr. Jekyll og Mr. Hyde-skikkelse, som viste sin fredsommelige side i Mekka og sin krigeriske i Medina, men man kunne jo også tale om en udvikling. Hvem, der ikke vil følge ordet, må smage sværdet.

Martin Krasnik spurgte, om ikke demokratier undermineres alle steder, hvor religionen har indflydelse, også i Israel og USA.

Hvorpå Ayaan Hirsi Ali høfligt gjorde opmærksom på, at religionskritikere/kættere ikke piskes til blods hverken i Israel eller USA, mens en saudisk blogger for nylig fik en dom på 1000 piskeslag. Forskellen skulle være til at få øje på - også for ateister!

Jesper Bacher er sognepræst