Dér, hvor himmel og jord mødes, bliver alting nyt

P1-debatprogrammet "Mennesker og Medier" diskuterede i weekenden de handicappedes underrepræsentation i vores mediekultur. Når de endelig optræder, er de typecastet som netop handicappede, hvilket fremelsker stereotyper i mediebilledet

Journalisten Jacob Nossell er spastisk lammet, men bestemt ikke handlingslammet. Her stiller han et spørgsmål til daværende formand for Socialdemokraterne, Helle Thorning-Schmidt. - Arkiv
Journalisten Jacob Nossell er spastisk lammet, men bestemt ikke handlingslammet. Her stiller han et spørgsmål til daværende formand for Socialdemokraterne, Helle Thorning-Schmidt. - Arkiv. Foto: Scanpix.

Ikke to mennesker er ens. Ikke to familier er ens. Ikke to sogne er ens. Ikke to landområder er ens. Ikke to kulturkredse er ens. Ikke to epoker er ens. Og sådan kunne man blive ved. Eksistensens forskelligartethed er altdominerende. Al livserfaring lærer os det.

Ikke to snefnug er ens. Også naturen er uordentlig. Klodens tilværelsesformer og hele det guddommelige skaberværk er fra urtid til nutid præget af evig foranderlighed.

”Når himmel og jord mødes, bliver alting nyt”, som sognepræst Mette Moesgaard Jørgensen sagde det i sin lysende klare prædiken i radiohøjmessen fra Skt. Clemens kirke, Nykøbing Mors.

Dagens tekst handlede om helbredelsen af den lamme i Kapernaum. Den er et gennembrudstykke om ikke alene de åbne døres fornyende kristendom, for her er der også endog mere end højt til loftet! Et normbrydende budskab om, at det kristeligt set faktisk er normalt at være unormal og at opføre sig unormalt.

Alligevel er det kendetegnende for den almindelige hverdag, at gensynsglæden bestemt ikke er at kimse ad. At genkende træk hos mennesker i litteratur og kunst, som siger os noget, forudsætter store mål af ensartet sprogbrug og andre udtryksmidler. Det giver tryghed og muligheder for et uordentligt ordentligt samliv.

At kunne leve efter vedtagne normer og love på trods af alle divergerende livssyn og politiske indstillinger er bestemmende for, i hvor høj grad menneskelig sameksistens kan virkeliggøres på frygtløs kristelig måde. Det altafgørende er blot, hvordan sådanne normer og love bestemmes og af hvem.

Alle disse betragtninger er også affødt af weekendens udgave af P1's gode debatprogram ”Mennesker og medier”. Med Hakon Mosbech som vært handlede det om konkrete eksempler på, hvor flygtigt vi orienterer os i og orienteres om vores fælles alt andet end homogene virkelighed.

Hvor åbne og fordomsfrie er vi? Gør vores rastløst omskiftelige utålmodighedskultur os ikke handlingslammede? En kort tid fylder flygtningeproblemerne alle medier. Men så skiftes der fokus, og interessen falder dramatisk. Uoverskuelige udfordringer erstattes af mere overkommelige temaer: udskiftning af forsvarsminister, Volkswagen-skandale og fodboldlandskampe.

”Mennesker og medier” tog også fat på et emne, der i mit hoved fik med ovennævnte evangelietekst at gøre. Med udgangspunkt i den anmelderroste film ”Naturens Uorden” af Christian Sønderby Jepsen om journalisten Jacob Nossel, der nok er spastisk lammet - men bestemt ikke handlingslammet! - diskuteredes de handicappedes underrepræsentation i vores mediekultur.

Som det fremgik af foromtalen:

”Når de endelig optræder, er de typisk typecastet i rollen som netop handicappede - ikke som ekspert, vælger eller andre medieroller. Det fremelsker stereotyper i mediebilledet, mener Jacob Nossell”.

Ja, sådan kan vi alle være eller blive handicappede. I bedste fald på grund af alder.