Prøv avisen

Der skal mod til at være sine venners ærlige ven

"Der kom hug ind, hvis man kritiserede eller gjorde ting, som Scientology syntes, var uetiske. Hvis man interesserede sig for new age eller andre ting uden for organisationen, blev man straffet," fortæller eks-scientologen Birgitte. -- Foto: JØRGEN TRUE

Når talen er om venskab og venner handler det om at ville hinanden

MARIE HEDEGAARD THOMSEN, der er teolog, var forleden inde på nogle gode betragtninger om, hvordan gode venner kan betragtes som en slags tilvalgt familie. Det kan man i morgen tidlig høre om i genudsendelsen af den udgave af P1s Mennesker og tro, jeg nåede at anbefale i går.

Når talen er om venskab og venner handler det om at ville hinanden.

Vi er skabt til fællesskab. Det måtte der også fra politisk hold gerne råbes noget højere om, sagde Marie Hede-gaard Thomsen, idet hun dog også talte varmt for det grundvilkår, der har at gøre med de givne slægtsforhold.

Vi skal jo heldigvis ikke altid skabe os selv. Vi kan lige så heldigt udvikle os og dermed helst nå frem til en mere og mere afklaret selverkendelse. Helt lykkeligt er det da, hvis man kan kombinere familieskab med venskab, sådan at kærlighedslivet også kan blive venskabeligt.

Alt dette kunne lytterne også høre om i den seneste udgave af det gode P1-program Eksistens. Som det blev formuleret:

Vil du lære dig selv bedre at kende og udvikle dig personligt, ja, så findes der et væld af kurser, terapiformer og selvhjælpsbøger, du kan benytte dig af. Men der er også en anden mulighed: Få dig en god ven!.

At det egentlig ikke er noget nyt, men faktisk også var, hvad antikkens store filosoffer indså, det har idéhistorikeren Jonas Holst for nylig fået udgivet en bog om: Venskabets etik. En antik-moderne idéhistorie. Forlaget THP, 2013. Og det var, hvad han indgående fortalte om i Eksistens:

Venskabet er en af de veje, måske endda en privilegeret vej til at nå til stadig større erkendelse af sig selv som menneske. Det vil jeg mene, og det tror jeg, at de fleste, der har oplevet virkelig gode venskaber, kan nikke genkendende til.

JONAS HOLST GØR i sin bog rede for, hvordan det gode venskab skematisk kan karakteriseres tredelt. For det første er der modtagelsen. Den kan i al enkelhed symboliseres ved et måltid. For det andet er der ledsagelsen: Venskab er følgeskab. Kompagnon har at gøre med at akkompagnere, at ledsage og at vandre sammen.

Og så er der altså for det tredje, som ovenfor omtalt, selverkendelsen. Som i så mange andre sammenhænge gælder det, at det er i mødet med den anden, man lærer sig selv bedst at kende. Kender man sine egne grænser, er det lettere også at kende de andres. Og her er det vigtigt at huske, at det at være grænseoverskridende ikke altid er noget positivt. Gid alverdens magthavere og meningsdannere ville erkende det!

Der er en stor sandhed i den gamle talemåde Vis mig dine venner, og jeg skal sige dig hvem du er. Nogen tror, at det også kan have med hundredvis af Facebook-venskaber at gøre. Men det er der ikke hold i. Gode venskaber er udsøgt sjældne.

Der skal nemlig mod til at være sine venners ærlige ven, som Jonas Holst så rigtigt pointerede.

Eksistens er dygtigt tilrettelagt af Malene Fenger-Grøndahl og Carsten Ortmann.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder