Omkring klokken 19, hvor både DR 1 og TV 2 havde været i gang i flere timer, gjorde reportere på først den ene og dernæst den anden kanal klar til slaget med indgående beskrivelser af Christiansborgs trappe. For dér var det jo, at de to bejlere til Statsministeriet senere skulle blitzes og udfrittes på vej til valgfesterne inde på Borgen.
Og da exitpolls på de to tv-kanaler lige efter klokken 20 viste 89-86 og 88-87 i blåt favør, ja, så var det bare at følge det tætte løb frem mod det endelige resultat. Undervejs voksede blok-afstanden med helt op til 15 mandater, snævrede ind igen og endte med en forskel på blot ét mandat.
Således lignede alt en opfyldelse af både meningsmålingernes og kommentatorholdets forudsigelser - og så alligevel ikke.
For hvad hverken meningsmålinger eller klogeåger havde forudset, var en fremgang til Dansk Folkeparti så eksplosiv, at Venstre måtte se sig passeret med tre mandater. Og det virkede som et ærlig reaktion fra den ellers gennemkontrollerede Kristian Thulesen Dahl, da han måtte knibe sig i armen for rigtigt at turde tro på det historisk flotte resultat med 37 mandater.
Hvad der for alvor rykkede Dansk Folkepartis stemmetal højere op end Venstres, blev allerede i løbet af valgnatten forsøgt analyseret og forklaret.
Og selvom Københavns kreative klasse - heriblandt en del journalister, kommentatorer og analytikere - med stor sikkerhed forundres over resultatet, kommer ingen uden om at prøve at forstå vælgerne i de store dele af Danmark, hvor liste O blev topscorer.
For måske ville mange vælgere hellere have den rene vare end både Venstres og Socialdemokraternes dårlige kopier af Dansk Folkepartis kerneområder?
I tilgift har dagpengeballaden formentlig haft større betydning end de regeringsbærende partier og toneangivende medier har haft blik for.
Dansk Folkeparti lagde ganske vist stemmer til stramningerne under VK-regeringen, men Kristian Thulesen Dahl har dygtigt driblet uden om alle forsøg på at få udstillet den lidet konsekvente ageren i dagpengespørgsmålet. Dermed har han fremstået som en solid jysk forsvarer af noget, der til forveksling kunne ligne klassisk socialdemokratisk politik.
Dét tiltalte den del af befolkningen, som en sejrssikker Pia Kjærsgaard - måske med en fortalelse? - kaldte ”folkedybet”, da hun midtvejs i DR's valgaften forklarede, hvorfor hun hele tiden havde været sikker på et langt bedre resultat end forudsagt.
Interessant bliver det, når flere københavnske medier i den kommende tid med stor sandsynlighed vil sende featurejournalister på reportageture vest for Valby Bakke for at få kortlagt, hvad det egentlig var, der førte frem til valgresultatet anno 2015.
Og der er nok at tage fat på; som filminstruktør Lotte Svendsen sammenfattede mediedækningen i går formiddags på P1: ”Der var noget underfortalt i valgkampen.”
Kurt Strand er journalist og forfatter