Mon ikke rigtig mange genkender ordlyden af overskriften til disse spalter? Den er i hvert fald en version af det nok bedst kendte citat af den græske filosof Sokrates (cirka 469 f.Kr.-399 f.Kr.).
Jeg nævner ham, fordi det undrede mig lidt, at de berømte ord ikke blev brugt til at belyse et andet citat, som blev omhyggeligt gengivet af psykolog Jacob Mosgaard i slutningen af denne uges udgave af P1's ”Eksistens”.
Det skete som et led i den række af yndlingscitater, som ”Eksistens” hver uge benytter et afsluttende kvarter på at få en lytter til at videregive og begrunde.
Jacob Mosgaard, der i Lyngby ved København er autoriseret til at udføre individuel terapi, parterapi og familieterapi, fortalte indgående om, hvad den svenske forfatter Astrid Lindgren (1907-2002) og især hendes børnebog fra 1973 ”Brødrene Løvehjerte” havde betydet, også i hans voksenliv.
Herfra havde Mosgaard noteret sig denne sokratisk menneskekloge sentens: ”Man tror, man véd noget, men det gør man ikke. Man véd ikke noget, der er vigtigt. Alting kan ske, og man kan ikke regne det ud.”
Mosgaard forklarede, at det gode ved citatet er, at det på en enkel måde formulerer en kompliceret indsigt i begrebsdannelser om død, trøst og livsmod baseret på en positiv oplevelse af den utrygge tilværelses uforudsigelighed. Eventyret med dets uventede prøvelser ligger for vores fødder, lige til at træde ud i.
Det minder mig om en formulering i en anden bog af Astrid Lindgren ”Rasmus på luffen” (1956) (dansk: ”Rasmus på farten”) om en dreng, der flygter fra et børnehjem for at lede efter en mor og en far.
Formuleringen har karakter af en bøn: ”Låt därför livet bära med sig vad det vill, och låt mig vara stark nog att ta emot vad det bjuder.” (Frit oversat: Lad livet byde mig, hvad det vil. Og lad mig være stærk nok til at tage imod det).
Lindgrens forfatterskab er fyldt med sådanne eksempler på holdninger til den skæbnesvangert uberegnelige og eventyrlige virkelighed. Det kan man i disse uger se en tredelt dokumentarserie om på DR K. I aftes var det under titlen ”Lindgren - stærkest i verden”. Jeg så første del sidste tirsdag og kan her alene forholde mig til den.
Heraf fremgik det, hvor konfliktfyldt og kompliceret hendes barndom og ungdom var. Dyrekøbte erfaringer fra traumatiserende oplevelser af en tidligt påtvunget moderrolle, og hvad dertil hørte af skamfølelser, svigt og melankoli, formede hendes personlighed og dermed hendes mytologiske historiers persontegninger.
Bondedatteren fra Småland havde fra sin barndom den største respekt for naturens dyreliv. At hun siden blev et storbymenneske svækkede aldrig denne respekt for, at ”virkeligheden konstant vil overhale os”, som biskop Marianne Christiansen i går udtrykte det i sin prædiken i Christiansborg Slotskirke under gudstjenesten i anledning af Folketingets åbning. Den blev alene sendt i radioen - hvorfor ikke i tv?
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder