MENS DET STORE medieblik for tiden er rettet mod spillet om EU’s topposter – herunder Margrethe Vestagers (R) chancer eller ikke-chancer – er der langt mellem historier, der handler om nogle af de substantielle problemer, der gemmer sig under mødebordene i Bruxelles. Så meget desto mere er det værd at påskønne, at ”Orientering Weekend” i lørdags med fortsættelse i ”Orientering Europa” i går satte tid af til en ganske vist lille, men temmelig overset flygtninge- og migrantstrøm i Serbien.
”De sover på gaden, på bænke i parker og er lette at kende i deres blå T-shirts og sorte joggingbukser, som de har fået fra Læger Uden Grænser,” fortalte journalist Tine Møller Sørensen fra Beograd. Dér er omkring 3000 flygtninge og migranter strandet efter at være smidt ud af Kroatien, Ungarn og Bulgarien, og selv om tallet næppe virker afskrækkende, er de et synligt bevis på, at en masse mennesker fortsat banker på Europas døre.
Med andre ord; den gentagne forsikring i de nylige valgkampe om, at ”der er styr på tilstrømningen”, er en sandhed med store modifikationer.
Tilmed ved vi jo godt, at en vigtig brik i lukningen af den såkaldte Balkanrute – hvor døren ifølge P1-indslagene i weekenden står på klem – er EU-landenes aftale med og klækkelige betaling til Tyrkiets præsident Erdogan. Et pragmatisk og realpolitisk stykke håndværk, som har sat foreløbigt punktum for menneskerettigheds-kritiserende resolutioner. Og som jævnligt får den tyrkiske førstemand til at minde om, at det jo ikke er helt billigt at huse mindst tre millioner flygtninge fra især Syrien.
Oveni kommer et ukendt antal unge afrikanere, som venter på første mulighed for at kommer over Middelhavet fra Libyen med en urealistisk forestilling om en gylden tilværelse i Europa. Og endnu flere ville være på vej, hvis de havde muligheden; FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har ifølge Orienterings weekendudsendelser netop beregnet, at der i 2018 var 70 millioner flygtninge i verden. Det er 13 millioner flere end året før.
De svimlende tal fortæller, at det nuværende ”styr på tilstrømningen” hurtigt kan blive afløst af noget, der minder om situationen i 2015.
Mange kan med lethed genkalde billederne af flygtninge på motorvejene i Sønderjylland og på Lolland, og mon ikke selv naive symbolpolitikere godt ved, at hverken paskontrol eller vildsvinehegn hjælper, hvis en menneskemængde for alvor presser på.
Derfor godt at blive mindet om noget af det, der burde fylde mindst lige så meget på mediernes EU-dagsorden som det igangværende ”hvem-blinker-først”-spil om topposter. Og som for resten også kunne fortjene en fremtrædende plads i det regeringsgrundlag, der ventes at bane vej for en socialdemokratisk regering med Mette Frederiksen som statsminister.
Dér kunne for eksempel stå noget om endnu tættere samarbejde om løsningen af det, der ikke går væk af sig selv. Men som lige nu rumsterer i EU’s baggård.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.