Nogen vil sikkert opfatte det som en lidt forudsigelig vinkel på tingene, men det skal siges alligevel. Efter de første afsnit af årets julekalender på DR1 tyder intet på, at kristendommen vil få en rolle at spille i den.
”Den anden verden” handler kort fortalt om de to tvillingesøstre Sara og Anna, der med deres mor som instruktør sætter ”Tornerose” op som teaterstykke. Sara bliver dybt forelsket i prinsen i stykket, og det er de mere smertefulde teenagefølelser, der her er på spil. I den såkaldte anden verden, som vi indtil videre kun har mødt sporadisk, optræder blandt andre den onde dronning fra Snehvides verden, og efter at Sara er faldet og har slået sig, lægges der op til vekselvirkning mellem de to universer. Hverdagens og eventyrets.
Stemningen i ”Den anden verden” er så næsten-dyster og ikke-fjollet, at man godt kan forvente, at de to søstre kommer på en reel eksistentiel prøve, og spørgsmålet er så, om man bør hidse sig op over, at DR’s julekalender tilsyneladende er renset for det kristne. Hertil skal siges, at det er den faktisk som oftest. Når man tænker tilbage på fortællingerne om Nissebanen, Jul på slottet og – tidligere endnu – dukkerne fra Vinterbyøster og Jullerup Færgeby, var det virkelig ikke de store spørgsmål, der blev behandlet. Snarere noget med risengrød og revnede bukser. Siden er julekalenderen blevet stedse mere ambitiøs, det naivt barnlige er blevet erstattet af noget langt mere poetisk og alvorligt, og ”Den anden verden” synes at tage endnu et skridt i den retning.
Tilmed søges der denne gang tilbage i den kulturelle bagage med inspiration fra Grimms eventyr, men midt i denne opbyggelige kredsen om fundamentet, vi står på, tør jeg godt komme med den lidt vovede påstand, at vi har set det sidste positive strejf af kristendom i DR’s julekalender. Tiden er ikke til det, og mens ”Pagten” i 2009 tillod Grundtvig en forsigtig plads, er det svært at se, hvordan det i fremtiden kan blive til ret meget mere end det. Om noget overhovedet.
Hvis man lod kristendommen spille en rolle, skulle man vel også give plads til islam – og ateisterne og den nye spaghettireligion og alt muligt andet skrabsammen.
Nok består julens kerne af ren og pur kristendom, men vi har nået punktet, hvor den multireligiøse virkelighed i landet er blevet så manifesteret, at DR næppe skal nyde noget af at diskriminere. Og nok heller ikke har lyst til det.
Længslen efter alvor er dog ikke til at tage fejl af, og ”Den anden verden” udgør blot det seneste eksempel på det. Fortællingen har over sig en ret smuk og skæbnesvanger stemning, og det klæder DR1 så tydeligt at vælge de helt små børn fra og udfordre seerne på et højere niveau. De mindste har deres egen kanal.
Men som det gælder i befolkningen som helhed, går bevægelsen efter alvor også på DR i en stor bue udenom formuleret kristendom, og det er bestemt muligt, at man ikke kommer ind til kernen igen. Jeg håber, at jeg tager fejl, men jeg tror det ikke.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.