Det var ikke håndværk det var blændværk!

Foto af designer Anders Busk Faarborg (th.) og ejendomsmægler Jesper Nielsen fra serien ”I hus til halsen”: Karsten Hagelund/DR
Foto af designer Anders Busk Faarborg (th.) og ejendomsmægler Jesper Nielsen fra serien ”I hus til halsen”: Karsten Hagelund/DR.

mediekommentar

Et hus som en kalket grav og fiskefrikadeller som sminkede lig det var, hvad seerne blev henvist til at forholde sig til tirsdag aften på DR 1. Her tænkes på boligprogrammet I hus til halsen og Madmagasinet Bitz & Frisk. Begge programmer har forbrugeroplysning som formål.

I programserien I hus til halsen søger ejendomsmægleren Jesper Nielsen og designeren Anders Busk Faarborg hver uge at hjælpe en ny familie, der er kommet i klemme på boligmarkedet. Idéen er god og virker umiddelbart sympatisk. Men virkeliggørelsen er problematisk.

Der mangler i alvorlig grad håndværksmæssige, faglige vejledninger. Der er nogle tidsfaktorer og materialevalg, som ignoreres på en desorienterende måde. Tirsdag aften fik seerne det indtryk, at det på et par dage er muligt at gennemrenovere et større parcelhus. Vel at mærke på en påstået kvalitets- og værdiforøgende måde.

I alt for hastige klip og uden nærmere omtaler af redskaber, arbejdsmetoder og bedømmelser af karakteren af de vidt forskellige overfladebehandlinger fik udsendelsen mere præg af dekorationskunst og kulissemaleri end egentlig forbedring af en familiebolig med indbygget fremtid.

Sådan virkede det: Uden omhyggelig rensning og grunding blev indre rum, plankeværk og carport malet over med ruller og pensler. En overfladisk overfladebehandling, som hverken virkede sund, miljøvenlig eller vejrbestandig. Amatørarbejde fra først til sidst. Det var ikke håndværk det var blændværk!

Mange, mange huskøbere vil derfor foretrække selv at istandsætte en brugt bolig frem for at overtage et nyindrettet hus, hvor sælger efter sin smag har installeret for eksempel køkken og bestemt gulvbelægning og væggenes farveholdninger.

Tirsdagens hvidmalede parcelhus blev forsynet med et giftigt malingsforseglet indeklima i en fersk ramme af arkitektonisk fremkaldt åndenød. Selv med assistance af faglærte murere, sådan som det fremgik af alt for korte filmiske glimt af det uforsvarlige hastværksarbejde, vandskurer man ikke en villas skalmure sådan bare i en håndevending.

Apropos giftig ferskhed, så var det samme aften heller ikke hverken æstetisk eller indholdsmæssigt appetitvækkende at blive orienteret om fødevareproducenters uhensigtsmæssige lagerrutiner. Sådan blev det sagt om det, vi andre kalder for madsvineri.

Det var stærkt foruroligende at høre om en milliard forrådnelsesbakterier pr. gram i, hvad der sælges som færdig fersk fiskefars. Fødevarestyrelsens undersøgelser og advarsler er åbenbart også blevet groft ignoreret af endog velrenommerede forhandlere! Egentlig mærkeligt, at man ikke har hørt om utallige sygdomstilfælde!

Det sidste får mig derfor til, som en slags Djævelens advokat, at spørge: Hvorfor fik vi ikke fødevaremikrobiologernes godt ord igen! vurdering af, hvor meget en grundig overfladebehandling (stegning) af fiskefrikadeller kan reducere bakteriernes giftigheder?

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder