... Det grå fjerkræ måtte gå grueligt meget igennem, før det endelig kunne folde sig ud som en smuk svane.
Efter valget er der også dem, særligt i de store byer, som synes, at folk på landet og i store dele af provinsen har grimme og helt uforståelige holdninger. Ude på landet er de langt ude, når de stemmer, som de gjorde i torsdags. Hvordan kunne de gøre Dansk Folkeparti til landets næststørste parti og i kreds efter kreds til det største? Hvor pinligt for ikke at sige skræmmende.
Efter valgresultatet blev kendt, kom der en modkampagne på Facebook under mottoet ”Engang var jeg dansker, i dag er jeg flov”. Jeg tænker dog, at der iblandet flovheden også er lidt stolthed over at have stemt noget andet.
På landet er der til gengæld mange, som undrer sig over, hvordan man stemmer inde i byerne, hvor partier som Enhedslisten og Alternativet står stærkt. Metropolerne har underlige rød-grønne syner og stemmer på folk, der forekommer mangen en provins- og landbo mere bizarre end ansvarlige. Dog er der så vidt vides ikke nogen større kampagner, som udtrykker flovheden ved byernes politiske præferencer. Den sejrende bloks vælgere har jo heller ikke samme behov for at lufte frustrationerne.
Nu er det klart, at selvom tallene taler for sig selv, så er der ingen egne, som er politisk ensfarvede. De røde bor blandt de blå og de blå blandt de røde, og det er såre sundt at møde politisk anderledes tænkende ansigt til ansigt og hæk over hæk. Menneske er heldigvis andet og mere end deres politik. ”Alt er politik” er og bliver et totalitært slagord. Der må være grænser for politik, også mennesker imellem. TV 2 havde i forbindelse med de politiske forskelle spurgt Niels Hausgaard om forholdet mellem by og land. Niels Hausgaard er som bekendt vendelbo både af fødsel og bopæl. Under valgkampen gik han i brechen for en lokal SF'er og er i øvrigt lige så rodfæstet i sin egn, som han er notorisk venstreorienteret.
Niels Hausgaard var god til at tale tingene ned, ikke i et sort hul, men til at tale jævnt og lunt om by og land. Vi burde se humoristisk på forskellene, for i grunden er vi utrolig ens, vi lyder bare forskelligt og har forskellig hastighed. Niels Hausgaard havde ikke noget problem med at blive forstået i de store byer, og der var megen morskab at hente i mødet mellem by og land.
Nu er politik bestemt en alvorlig sag, og demokratiet ikke det rene sjov, men det hører netop med til demokratisk dannelse at leve med sine nederlag og diskutere uden at dæmonisere.
”Han er for stor og for aparte, og så skal han nøfles!”, sagde den and, som bed den grimme ælling i H.C. Andersens mest berømte eventyr. Sådan kan man også forholde sig til partier og mennesker af anden mening.
Det kunne lidt være dejligere ude på landet som inde i byen, hvis der var færre moralske opstød og mere politisk udveksling.
Jesper Bacher er sognepræst