Viden er magt og bør deles med andre. Jeg synes, man har pligt til at dele sin viden med an-dre .... Citatet er af Radiodoktoren Carsten Vagn Hansen. Den engelske politiske filosof Thomas Hobbes (1588-1679) var vist ellers den første, der sagde det: Viden er magt.
Alt i alt lyder det smukt og rigtigt, kort og godt. Og dog. Ved nærmere eftertanke må det være absolut afgørende, hvad det er for en viden, der er tale om. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig en viden, man helst ville have været foruden.
LÆS OGSÅ: Solen kan komme ud af vores kontakter
Fra kriminallitteraturen og tilsvarende film og tv-serier er der mængder af eksempler på, at viden kan føre til afmagt. Indsigt i kriminelle forhold kan medføre vidnepligt. Vidnepligt kan medføre trusler på livet. Dette bryder du dig slet ikke om at vide, lyder en gentaget replik.
At det også forholder sig sådan ude i virkeligheden, har P1-lyttere kunnet høre om i det dokumentariske program Tomme løfter til truede vidner, der siden den 23. februar er blevet sendt og genudsendt flere gange.
Et vidne overværede ved et tilfælde, hvordan medlemmer af fjendtligtsindede bander skød på hinanden. Det var på åben gade og blev optaget af et overvågningskamera, der ikke alene filmede forbryderne, men også vidnerne. Sidstnævnte pådrog sig derfor en vidnepligt.
Da vores retssamfund ikke kan fungere uden respekt for denne vidnepligt, er både politi, anklagere og forsvarere helt afhængige af, at folk tør vidne. Det gør de da også i mange tilfælde, men ifølge udsendelsen uden at blive orienteret om, at der er undtagelsestilfælde. Såfremt man udsætter sig selv og sin familie for livsfare ved at vidne, har man ikke pligt dertil.
DR Dokumentar formulerede problemet sådan: Hvor mange ville blive hjemme, hvis de vidste, at politiet kun kan tilbyde meget begrænset beskyttelse i de årligt 800-900 sager om trusler og vold mod vidner og deres nærmeste?.
En sådan viden kunne gøre politiet afmægtigt. Her betalte vidnet prisen: at flytte tre gange med kone og tre små børn for at undgå hævn fra den mand, han havde vidnet imod. Voldsmanden fik syv års fængsel, medens vidnet blev udsat for trusler om både fysisk og psykisk vold.
I et enkelt tilfælde blev hele familien overfaldet på en parkeringsplads. Den undslap med nød og næppe. Angsten har siden mærket vidnet i en sådan grad, at han i dag er psykisk syg og hverken kan arbejde eller passe sin familie.
At vidnet var udlænding, gjorde tilmed sagen ekstra kompliceret. Han havde korrekt nok fået at vide, at loven faktisk giver mulighed for at fængsle vidner i op til seks måneder, hvis de ikke vil afgive forklaring. Men at virkningerne af en sådan vidnetvang ville blive endnu mere uoverskuelige, fik han først sent at vide.
En sådan plet på straffeattesten kunne have kostet ham hans midlertidige opholdstilladelse og have betydet, at han var blevet udvist eller skulle bo på tålt ophold i Sandholmlejren!
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder