DR på skrump: Farvel til ”Bonderøven” og ”Hammerslag”?

"Bonderøven" er – af Venstres politiske ordfører Britt Bager – nævnt som eksempel på, hvad DR ikke mere skal tilbyde seerne.
"Bonderøven" er – af Venstres politiske ordfører Britt Bager – nævnt som eksempel på, hvad DR ikke mere skal tilbyde seerne. Foto: Kristoffer Juel Poulsen/Ritzau Scanpix.

NÅR ”BONDERØVEN” I AFTEN klokken 20 på DR1 tryller med det enkle liv, er der måske samtidig sat gang i en nedtælling frem mod sidste udsendelse. Det samme gælder, når der bliver gættet huspriser i ”Hammerslag” i morgen aften. Og når ”Den store bagedyst” returnerer på tv-skærmene den 29. september.

De tre populære DR1-udsendelser er nemlig – af Venstres politiske ordfører Britt Bager – nævnt som eksempler på, hvad DR ikke mere skal tilbyde seerne. Argumentet er, at de lige så godt kan laves af kommercielle tv-stationer. Ganske som så meget andet, hvilket vil blive tydeliggjort i denne uge, når den såkaldte public servicekontrakt falder endeligt på plads.

Kontrakten bygger på forsommerens medieforlig og vil blive suppleret af en omfattende spareplan i DR. Udsendelser, hele kanaler og flere hundrede medarbejdere vil forsvinde, fordi regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at skære 773 millioner kroner ud af DR’s budget.

ANTALLET AF TV-KANALER skal – ifølge medieforligsteksten – reduceres fra seks til maksimalt fire. Nogle, for eksempel DR3 og DR Ultra, vil måske fortsætte på nettet som ”indholdsuniverser”, og for at komme bare noget ad vejen frem mod det samlede sparemål vil DR2 og DRK med stor sandsynlighed blive slået sammen.

Desuden bliver der formentlig færre radiokanaler, længere mellem store drama- og dokumentarproduktioner og betydeligt færre chefer. Men selv med den skarpe kniv vil der fortsat være en manko på mindst et par hundrede millioner kroner, som det vil kræve stor kreativitet at finde.

Slutfacit bliver et betydeligt mindre DR. Som generaldirektør Maria Rørbye Rønn udtrykte det i ”Debatten” på DR2 den 5. april, ”er det ikke muligt at finde 773 millioner, uden at det påvirker produktionen af nyt dansk indhold”. Hvortil Liberal Alliances kulturminister Mette Bock replicerede:

”Jamen, det er jo meningen. Det er meningen, at vi skal have et andet DR end det, vi har haft indtil nu”.

Eller udtrykt med en for længst arkiveret DR-titel: Rene ord for pengene.

DEN POLITISKE INTENTION er der således ikke tvivl om, når den i ugens løb bliver omsat til konkrete snit i DR. Men kløgtig er den ikke. Og det kan undre, at netop Dansk Folkeparti er gået med i en aftale, der med stor sikkerhed vil medføre mere tv med undertekster. Partiets ordførere og ledelse har lige siden sit medieudspil for over to år siden ihærdigt argumenteret for, at der skal spares på mængden af udenlandske programmer – for at få plads til mere på dansk.

Men danskproduceret indhold koster mellem hundrede og tusinde gange mere end især engelsksprogede udsendelser. Ganske som det vil koste flere, ikke færre, penge at indfri et krav om, at der skal spilles mere dansk musik i radioen.

Derfor halter logikken i den skrumpekur, der sættes i værk i de kommende dage. Med farvel til meget og mere end tonedøve politikere har villet forstå.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.