DR sætter etikken på standby i program om børnebortførelse

I programmet "Børn under jorden" synes det oplagt, at DR har gjort sig til en del af den ulovlige bortførelse, skriver journalist og forfatter Kurt Strand

Programmet ”Børn under jorden” viser, hvordan Lisbeth sidste sommer bortførte sine tre børn til Peru for at forhindre dem i samvær og kontakt med deres far. –
Programmet ”Børn under jorden” viser, hvordan Lisbeth sidste sommer bortførte sine tre børn til Peru for at forhindre dem i samvær og kontakt med deres far. – . Foto: DocEye/DR.

”Åh Gud, hvor jeg håber, at der går rigtig mange år, før de finder os – hvis de nogensinde gør det…”

Det lønlige håb blev udtryk af Lisbeth mandag aften på DR 1 i programmet ”Børn under jorden”. Hun er mor til tre mindreårige børn, som hun sidste sommer bortførte til Peru for at hindre dem i samvær og kontakt med deres far. Bortførelsen havde i første omgang karakter af en lang ferie, som blev foreviget af DR, der var vidende om moderens egentlige hensigter uden at gribe ind.

Indtil videre er optagelserne resulteret i to udsendelser, som dermed rejser et grundlæggende dilemma for journalister, der bliver vidne til åbenlyse forbrydelser: Skal jeg gribe ind – og derfor ødelægge muligheden for at få timevis af gribende tv i kassen – eller skal jeg fastholde rollen som ”fluen på væggen” og blot registrere, hvad der foregår, når kameraet ruller?

Noget enkelt og eviggyldigt svar gives ikke, men i det konkrete tilfælde synes det oplagt, at DR har gjort sig til en del af den ulovlige bortførelse. Ikke mindst fordi folkene bag udsendelserne tydeligvis var vidende om, hvad der skulle ske – og fordi børnenes far faktisk har fået tilkendt retten til børnene.

En ret, han er blevet afskåret fra, fordi moderens – og børnenes – nuværende opholdssted kun er kendt af den nærmeste familie. Og måske af DR, som fulgte med på den første del af bortførelsen.

At dømme efter fremstillingen af kampen om de tre børn har DR gjort sig til part i sagen ved tydeligt at stille sig på moderens side. Dermed er ikke blot fogedrettens tilkendelse af børnene til faderen tilsidesat, men også – som påpeget af Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår i søndagens ”Presselogen” på TV 2 News – servicelovens forpligtelse til at underrette sociale myndigheder, når børn bliver udsat for overgreb.

Tilmed er ingen af børnene blevet sløret i de to udsendelser, og de må derfor leve med risikoen for at blive identificeret i en række situationer, som de næppe har lyst til at slæbe med sig gennem resten af deres liv.

Den manglende sløring er ifølge DR ”blevet diskuteret”, og konklusionen var, at det ville være i orden at vise børnenes ansigter. Beslutningen udtrykker mangel på respekt for tre børn, som med garanti ikke ved, hvad de medvirker i – og den står i skærende kontrast til, at nummerplader på biler tilhørende moderens familie er blevet sløret.

Alt i alt er det svært at få øje på, hvor DR’s omfattende programetik – et stadigt voksende værk på nu 89 sider – er blevet af. For ifølge programetikken skal DR gøre ”sit yderste for at forhindre overgreb mod børn”.

Tilbage står desværre et indtryk af, at muligheden for at lave både dramatisk og tårefyldt fjernsyn fuldstændig har overskygget de standarder, som seerne med rette kan forvente af netop DR. Som en seer spurgte på Twitter i forbindelse med diskussionen i ”Presselogen”:

”Er det ikke efterhånden sådan, at etik og moral kommer i anden række i kampen om kunderne?”.

Etikken – og DR’s egne regler – synes i hvert fald at være sat på standby.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af P1-programmet ”Mennesker og medier”