Drengen der ligner Bieber - en uhyggelig historie om synlighed

DE FLESTE MENNESKER erkender sikkert, at meget af det, de gjorde som 13-årige, ikke er noget, de kunne finde på at gentage i dag

Benjamin Lasnier er 13 år, fra Vejle og uden tvivl den mest fulgte dansker på det sociale medie Instagram.
Benjamin Lasnier er 13 år, fra Vejle og uden tvivl den mest fulgte dansker på det sociale medie Instagram.

Jeg ville for eksempel ikke sadle min pony og ride rundt i kvarteret med hjemmelavede plakater, der opfordrede folk til at stemme på Fremskridtspartiets Mogens Glistrup, som jeg dengang opfattede som ret underholdende. Og mon ikke også der er ting, den 13-årige Benjamin Lasnier engang vil se tilbage på med blandede følelser?

Han er i denne weekend blevet omtalt både på tv og i avisen som den kendte dreng, der hver dag følges af 300.000 mennesker på et socialt medie. Oprindeligt blev han bemærket, fordi han ligner teenage-idolet Justin Bieber, men siden er hans hverdag vokset til en lille industri i sig selv, og Benjamin er nu så synlig, at han kontaktes af tøjfirmaer, der vil bruge ham som reklamesøjle.

LÆS OGSÅ: Børn skal have længere skoledag

I DRs tidlige udgave af TV-Avisen søndag aften fortalte hans mor, at hun er ret stolt af sønnens klare strategi om at tjene penge på sit ansigt, og forretningen åbner hver morgen, når Benjamin som det første lægger et nyt billede af sig selv ud til sine fans.

Næste skridt er at finde ud af, om han mon tilfældigvis skulle have talent for at synge eller være skuespiller, for så kan han jo lige så godt udnytte, at han i forvejen er berømt. Den omvendte verden, kan man roligt sige. Man bliver ikke synlig af at have et talent, man søger efter et talent, fordi man er synlig.

TV-Avisen valgte i søndags den helt ukritiske vinkel, hvor Benjamins historie blev fortalt som et hyggeligt juleeventyr, alt imens mange utvivlsomt har siddet og overvejet, hvor skadeligt det må være for en dreng i dén grad at danne sin identitet gennem andres opmærksomhed. Tilmed uden at kunne forbinde sig selv med noget, der i alvor begrunder den. Det kan vist kaldes indbegrebet af hulhed, og når DR vælger at bringe historien som blot ureflekteret underholdning, fremstår tidens selviscenesættende dårskab endnu stærkere.

For tilfældet Benjamin synes primært alarmerende. For ham selv, der ikke kun oplever lovprisning, men også hån og nedgørelse, mens han samtidig lever i daglig frygt for øjeblikket, hvor den tomme popularitet holder op. Men også for alle de andre 13-årige, der i dag vokser op med en overbevisning om, at mennesket først for alvor har værdi, når andre kigger på det.

Det er en ret uhyggelig mentalitet, og mens man let kan komme til at lyde som en bagstræberisk dommedagsprædikant, når man bliver ved med at gentage det, er der ingen vej udenom.

Debatten er afgørende vigtig, og mens Benjamins forældre jo selv bestemmer, hvad deres søn må foretage sig, er TV-Avisen sat i verden for at perspektivere og kritisere. Frem for blot at løbe i halen af tidsånden. Mens DRs julekalender ofte og også i år med Julestjerner stræber efter at fortælle historier, der forsager det overfladiske menneskesyn, bidrager TV-Avisen glad og gerne til at reproducere det. Selv når hulhedens problematik er så synlig, at andre øjeblikkelig ser den.

Sørine Gotfredsen er præst, journalist og forfatter