Letkøbt samtale med Kløvedal

Med al mulig sympati for Troels Kløvedals nuværende tilstand og med tak for de smukke glimt fra den store verden, som han gennem årene har bragt os, så er samtale på P1 for letkøbt

Han har besejlet de syv verdenshave, skrevet bøger og lavet tv, og nu bliver Troels Kløvedal omdrejningspunktet for en kommende udstilling på Naturhistorisk Museum i Aarhus og Museet for Søfart i Helsingør.
Han har besejlet de syv verdenshave, skrevet bøger og lavet tv, og nu bliver Troels Kløvedal omdrejningspunktet for en kommende udstilling på Naturhistorisk Museum i Aarhus og Museet for Søfart i Helsingør. Foto: Richard Sylvestersen/arkiv/Ritzau Scanpix.

Troels Kløvedal er vel Danmarks mest kendte eventyrer, den veltalende verdensomsejler, som har haft utallige læsere og seerne med om bord, når han i bøger og tv har delt sine togter på de syv verdenshave. Manden, der levede sine drømme ud og drog på langfart. Livskunstneren fra ”Nordkaperen”, som stævnede ud på de store oceaner, mens de fleste blev i andedammen.

Nu er Troels Kløvedal så blevet dødelig syg af ALS, men for ikke længe siden udsendte han sine erindringer, og for nyligt åbnede der en udstilling om hans liv ”Frihedens værksted” på det Naturhistoriske museum i Aarhus.

Også på P1 er Troels Kløvedal i vælten. Her sender man Susanne Sommers samtalemosaik om og med Troels Kløvedal under overskriften ”Drømmens kaptajn”.

Her kunne man lytte til Troels Kløvedals betragtninger og erindringer sammen Susanne Sommers fortælling om sin opvækst i parcelhusdanmark. Hun var som barn blevet tilbudt en plads på ”Nordkaperen”, mens hendes forældre havde afslået på hendes vegne, og nu tænkte hun på, hvordan livet havde formet sig, hvis hun var kommet på langfart med Kløvedal.

Troels Kløvedal talte om at leve smukt og turde følge sine egne drømme i stedet for de herskende konventioner. Han erklærede sig som et barn af tresserne og mente, at alting skulle være tilladt, så længe man ikke levede på ryggen af andre mennesker. Ja, Troels Kløvedal ville godt indrømme: ”Jeg er da lidt forelsket i min egen tilværelse”.

Der er givet mange andre, som også er forelskede i Troels Kløvedals tilværelse. Men ak, det var gået tilbage siden Troels Kløvedal fagre og eksperimenterede ungdom. Drømmens kaptajn mente, at de unge var blevet så pæne og artige. ”Det handler om, at de skal blive færdige og skal ind i erhvervslivet”, mens hans generation skrev: ”God musik er bedre end fast arbejde” på de københavnske husmure.

Med al mulig sympati for Troels Kløvedals nuværende tilstand og med tak for de smukke glimt fra den store verden, som han gennem årene har bragt os, er det simpelthen for letkøbt. Det er godt, for Troels Kløvedal, at han har haft evne og lejlighed til at bruge årevis på oceangående lystsejllads, mens hvis flertallet gjorde det samme, ville samfundet snart lide skibbrud. Der er ting, som skal passes, arbejde, som skal gøres, pligter, der skal udføres. Der er for eksempel også nogen, som skal drive forlagsvirksomhed så som Gyldendal, så Troels Kløvedal har kunnet udgive sine bøger og få økonomiske midler til at forfølge sine drømme.

Troels Kløvedal talte om at bryde med de gængse normer, men nu er han selv blevet benådet med ridderkorset, og kronprinsen åbnede udstillingen om hans liv. Det skal altsammen være ham velundt, men det lyder da som enhver bedsteborgers hedeste drøm. Af en gammel militærnægter og hippie at være er Troels Kløvedal sandelig kommet til bal i den borgerlige. Det er fint at sejle efter sine drømme, men det er dem, som bliver i havn, som gør, der er noget at vende hjem til.

Jesper Bacher er sognepræst