Dygtig formidler af vigtigt budskab

Klimaforsker Sebastian Mernild gør derfor klogt i at bruge Rosenkjærprisen til at minde sig selv om det uholdbare i at hoppe med på letkøbte medieinitiativer

”En enestående formidler” med et ”forståeligt og levende sprog”, som ”rusker op i modtagerne”…

Roserne stod i kø, da klimaforsker Sebastian Mernild lørdag eftermiddag fik årets Rosenkjær-pris i en direkte P1-udsendelse fra DR’s koncerthus. Rosenkjærprisen er opkaldt efter Jens Rosenkjær, som fra 1937 til 1953 var foredragschef i den daværende statsradiofoni, og siden 1963 er den ifølge kriterierne hvert år givet til en person, der har gjort ”vanskeligt stof tilgængeligt for et bredere publikum i en forståelig og levende form”.

Sebastian Mernild er professor, direktør og leder på Nansen Centret i Bergen, hvor klimaforskning og de senere års voldsomme forandringer i Arktis står højt på dagsordenen. Og selvom han længe har været et stort navn i den internationale klimaforskning, var det med ydmyghed, han takkede for prisen:

”Jeg har jo bare gjort, hvad jeg føler, der ligger mit forskerhjerte nær. Nemlig at formidle til offentligheden uden at gå på kompromis med fagligheden.”

Med denne tilgang repræsenterer Mernild en moderne forskertype, der ser det som en naturlig pligt at være synlig. Også når det er med synspunkter, som går i rette med de beslutninger, politikerne tager – eller rettere: ikke tager – på klimaområdet. For som Sebastian Mernild udtrykte det ved prisoverrækkelsen:

”Med den politiske dagsorden på det globale niveau, så styrer vi mod en temperaturstigning på 3,5 grader”.

Altså et godt stykke over de to grader, som omkring 99 procent af alverdens klimaforskere har defineret som klodens smertegrænse. Og netop det med at tale politikerne imod – også i den hjemlige andedam, hvor det grønne kun er overfladen – er ét af Mernilds kendetegn. For som han sagde senere lørdag i ”Orientering Weekend”, så ”har jeg en forpligtelse til at melde ud, hvad vi bør gøre for at komme i mål”.

Som en vigtig stemme i klimadebatten ville det derfor styrke Sebastian Mernild, hvis han holdt sig fra at deltage i ”opråb” som det, ”Politiken” bragte i maj. 301 forskere med rødder i en række forskellige fag ville ruske op i den danske klimadebat. Men ikke overraskende kom en stor del af den efterfølgende diskussion til at handle om, at de fleste underskrivere beskæftigede sig med alt andet end klima. Og at de dermed misbrugte deres forskerkasketter i et ærinde, som ville have stået langt stærkere, hvis det udelukkende havde dem med virkelig forstand på det som underskrivere. Flere steder blev alle underskrivere endda kaldt ”klimaforskere”, og det kan en rigtig klimaforsker som Sebastian Mernild ikke være tjent med. For ham er troværdigheden afgørende.

Han gør derfor klogt i at bruge lørdagens Rosenkjærpris til at minde sig selv om det uholdbare i at hoppe med på letkøbte, forsideegnede initiativer. Det svækker hans forskningsbaserede budskaber, som vel er nogle af tidens allervigtigste – og som fortjener en dygtig formidler.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.