En bevægende flugthistorie fra DDR om mod, tab og familiesammenhold

I sidste ende stemmer folk tydeligst med fødderne, og der var ikke ligefrem den store tilstrømning til DDR. Der var dog undtagelser, som man kunne se det i den bevægende dokumentar ”Flugten fra DDR”, skriver sognepræst Jesper Bacher

Christoph Sender forsøger i dokumentaren ”Flugten fra DDR” at finde svar på spørgsmål om sine forældres flugt, som endte med, at hans far og to søstre døde. –
Christoph Sender forsøger i dokumentaren ”Flugten fra DDR” at finde svar på spørgsmål om sine forældres flugt, som endte med, at hans far og to søstre døde. – . Foto: DR.

Man kan gå og glemme det, men engang var der et land på den anden siden af Østersøen, som nu er forsvundet. Landet hed DDR eller Den Tyske Demokratiske Republik, i daglig tale ofte omtalt som Østtyskland. Hvis det ikke havde været så tragisk, var navnet komisk, for DDR var alt andet end demokratisk.

Landet var et kommunistisk diktatur, og hvis den kolde krig var blevet varm, var det østtyske landgangsfartøjer, som skulle løbe op på stranden sydøst for Rødby. Ja, der var ligefrem en plan om at bruge Gedser-Warnemünde-færgen som skalkeskjul, så der en tidlig morgen ikke var lastbiler og togstammer på vogndækket, men kampklare tropper og kampvogne, som skulle rulle ind i det endnu sovende Gedser.

Så vidt kom det gud ske lov aldrig, men det er værd at huske, at vi engang havde stålsatte fjender i baghaven, og der engang kom politiske flygtninge fra vores nærområde. I DDR blev befolkningen nemlig spærret inde bag mure og ståltråd, og det må have krævet visse krumspring af den statslige propaganda at forklare, hvorfor man var nødt til at forhindre folk i at rejse til Vesten, når socialismen var det bedste samfundssystem.

I sidste ende stemmer folk tydeligst med fødderne, og der var ikke ligefrem den store tilstrømning til DDR. Der var dog undtagelser, som man kunne se det i den bevægende dokumentar ”Flugten fra DDR” i denne uge om ægteparret Sender, som i 1961 flyttede fra Vesttyskland til Østtyskland. Manden Georg Sender var en vesttysk værnepligtig, som havde stiftet en uoverskuelig gæld og derfor prøvede at sælge militære oplysninger til DDR. Det førte siden til, at han med kone og børn flyttede til DDR, og den østtyske propaganda omtalte ham som et eksempel på en idealist, der havde fravalgt det stygge Vesten til fordel for den ædle socialisme.

Sandheden var dog knap så heroisk, og der skulle ikke gå længe, før Georg Sender og hans kone bitterligt fortrød deres beslutning. Det endte i 1977 med et flugtforsøg over Østersøen, hvor Georg Sender og hans to døtre omkom, mens hans søn og kone blev bjærget af den danske færge ”Dronning Ingrid”.

I ”Flugten fra DDR” prøvede sønnen Christoph Sender at forstå baggrunden for sine forældres flugt og dermed den tragedie, som stod mejslet i hans sind. Han ville også gerne kunne svare sine egne børn på de spørgsmål, som han ikke selv kendte svarene på. Det blev til en rejse ind i fortiden og det forsvundne diktatur. En historie om mod, tab og familiesammenhold. Christoph Senders forældre søgte gentagne gange om udrejsetilladelse, og til sidst fik de at vide, at yderligere ansøgninger ville føre til fængselsstraf. Ja, sådan som ægteparret Sender forholdt sig, ville myndighederne være nødt til at fjerne børnene, fordi forældrene ikke var i stand ”til at opdrage dem socialistisk”.

”At opdrage dem socialistisk.” Ja, et totalitært samfund vil altid overtage børneopdragelse og kender ingen grænser for politik. DDR er fuldt fortjent havnet på historiens mødding, men er tankegangen? Opdragelse er forældrenes mandat, ikke statens.

Jesper Bacher er sognepræst.