Gotfredsen: Biskoppens kultiverede skideballe

Biskop Peter Skov-Jakobsen har på sin egen kultiverede måde sat Per Ramsdal på plads, skriver præst og debattør Sørine Gotfredsen

Biskop Peter Skov-Jakobsen var i medierne for at forklare, hvad problemet med Per Ramsdals udtalelser egentlig er. Det gjorde biskoppen uden at kølhale folkekirkepræsten for åben mikrofon, men samtidig så ingen kunne være i tvivl om, at biskoppen anså Ramsdal for at være en præst med et stort problem. I dag kl. 15.15 er biskoppen i øvrigt ”Ugens gæst” i en genudsendelse på DR2.- Arkiv
Biskop Peter Skov-Jakobsen var i medierne for at forklare, hvad problemet med Per Ramsdals udtalelser egentlig er. Det gjorde biskoppen uden at kølhale folkekirkepræsten for åben mikrofon, men samtidig så ingen kunne være i tvivl om, at biskoppen anså Ramsdal for at være en præst med et stort problem. I dag kl. 15.15 er biskoppen i øvrigt ”Ugens gæst” i en genudsendelse på DR2.- Arkiv.

DET MÅ I DISSE DAGE være en smule udmattende at være Københavns biskop. Med sagen om sognepræst Per Ramsdal, der først fik forkyndt sin manglende tro på det, der ikke flugter med forestillingsevnen, og som siden har trukket alt tilbage og accepteret et efteruddannelsesforløb, har Peter Skov-Jakobsen haft travlt.

I lørdags optrådte han i ”Ugens gæst” på P1, hvor han punkt for punkt skulle redegøre for lytterne, hvad problemet med Ramsdals udtalelser egentlig er. Det faldt som en lille tretrinsraket - den fysiske opstandelse, påstanden om at Gud ikke registrerer menneskets bøn og til sidst den berømte nødløgn angående evigheden.

Som udgangspunkt er det virkelig vigtigt, at en biskop tager sig tid til i medierne at udlægge en sag, der har fyldt så meget. Mange undrer sig for eksempel over, at Ramsdal ikke må benægte den fysiske opstandelse, hvorefter en stribe teologer gør præcis det samme. Biskoppen fik forklaret, at det ikke er denne isolerede udtalelse, der er problemet, og at diskussionen om det fysiske handler om, at troen på opstandelsen ikke bør trækkes ind bag rammerne for vores begrænsede forståelse. Det er unægtelig en svær øvelse at skulle gøre disse ting forståelige i kort form, men det er nu engang en del af biskoppens opgave i dag.

Specielt fik Peter Skov-Jakobsen sagt noget vigtigt, da han understregede, at Ramsdals basale problem synes at være, at han ikke tager højde for det forhold mellem Gud og menneske, der er opstået med inkarnationen. Kristendommen begrænses til en ”vigtig fortælling”, hvormed han jo lige så godt - sagt med mine ord - kunne være formand for en litteraturklub.

Man var ikke i løbet af programmet i tvivl om, at biskoppen anser Per Ramsdal for at være en præst med et stort problem, og at dette i øvrigt intet har at gøre med krænket ytringsfrihed, som det også midt i den store begrebsforvirring er blevet nævnt.

Men havde nogen forestillet sig, at Per Ramsdal ville blive kølhalet for åben mikrofon, måtte de naturligvis tro om igen. Nok siges det ofte, at ingen kan skændes så lidenskabeligt og nådesløst som kirkens folk, men samtidig udgør biskopperne som helhed et studie i behersket diplomati. Man forstår, hvorfor visse typer næppe ville have en chance for at blive valgt til netop dette embede, for hvad det angår, hersker der en vis forkærlighed for virkelig pæne mennesker.

Jeg har nu altid ment, at der burde være plads til i hvert fald én biskop i landet, der udgør en mere vild og uregerlig type, der indimellem kan få kaffekopperne til at skvulpe over. Men en sådan person vil næppe blive valgt, for side om side med lidenskaben findes der i folkekirken en dyb stræben efter det udramatiske.

Set i det lys kan ingen være i tvivl om, at Per Ramsdal virkelig har trådt i det. Nok var Peter Skov-Jakobsen i P1 roen selv, og nok mener jeg stadig, at Per Ramsdal burde forlade folkekirken. Men biskoppen har faktisk på sin egen kultiverede måde sat præsten på plads.Og mere kan jo følge.

Sørine Gotfredsen er forfatter, præst og journalist