Prøv avisen
Mediekommentar

En lige venstre fra Carl Holst

Carl Holst Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af Kurt Strand

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Det er rosværdigt, at Carl Holst sætter sine oplevelser på tryk. Det er sundt for offentligheden at få indblik i det christiansborgske maskinrum, selvom det selvfølgelig ikke – som den snart forhenværende folketingspolitiker hævdede i Deadline – er fortalt ”objektivt”

”DET ER EN kærlighedserklæring til den dysfunktionelle familie, som skal blive bedre til at passe på sig selv.”

Med blandt andre disse ord begrundede Venstres tidligere forsvarsminister Carl Holst tidligere på ugen i DR 2’s ”Deadline”, hvorfor han i samarbejde med en Berlingske-journalist har skrevet en bog, der ikke just er modtaget med jubel blandt hans partifæller. Bogen ”Carl – prisen for et liv i politik” har siden sidste weekend skabt masser af overskrifter, artikler og indslag i elektroniske medier af den slags, der næppe gavner statsministerpartiet med et folketingsvalg lige om hjørnet.

Og fordi dens 254 sider leverer masser af eksempler på interne trakasserier og magtkampe, har den helt forudsigeligt været gefundenes fressen i en medielogik, hvor konflikt og ballade er vigtige brændselselementer i det, som i den journalistiske jargon kaldes ”en go’ historie”.

DERFOR VAR DER god tid til Carl Holst i ”Deadline” tirsdag aften. Derfor bragte Berlingske et længere uddrag fra hans bog i søndags. Og derfor var han ”Ugens Gæst” lige efter middagsradioavisen på P1 i går – få timer efter at jeg selv havde interviewet ham i ”Mennesker og medier” om hans kritik af mediejagten, da det bragede løs med blandt andet eftervederlag, muligt misbrug af embedsmænd og kritik af et stort antal avisabonnementer i sommeren 2015.

Lige siden har den tidligere, på mange måder succesfulde formand for Region Syddanmark – en post, han bestred frem til valget for snart fire år siden – været dead man walking i sit eget parti. Det er derfor forståeligt, at han med bogen forsøger at skabe et andet eftermæle.

Og kønt er det da heller ikke, når han beskriver, hvordan hans ellers ”gode ven” og partifælle Lars Løkke Rasmussen er væk, da det brænder allermest på.

MEN SÅDAN ER POLITIK JO. Ikke for tøsedrenge, som det ofte siges. Og at der med et vittigt Holst-udsagn bruges ”massemedieødelæggelsesvåben” mod hinanden internt i Venstre, er såmænd ikke meget anderledes i andre partier. Mangen en politiker vil medgive, at partifæller kan være større fjender end politiske modstandere.

Alligevel er det rosværdigt, at Carl Holst sætter sine oplevelser på tryk. Det er sundt for offentligheden at få indblik i det christiansborgske maskinrum, selvom det selvfølgelig ikke – som den snart forhenværende folketingspolitiker hævede i ”Deadline” – er fortalt ”objektivt”.

Hans nedslag er resultat af en række subjektive til- og fravalg. Vel vidende, at når bogens første kapitel efter kun fem linjer refererer en partifælle for en opringning, hvor vedkommende fortæller, at han ikke bare er træt, ”men røvtræt” af Carl Holst – ja, så er vejen banet for masser af medieomtale.

Et kælent hyldestskrift var næppe blevet til andet end et par notitser. Ganske anderledes når en lige venstre indleder en række dybe hug mod et i forvejen forslået statsministerparti.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.