En opstigende stjerne på debathimlen?

”MAJBRITT MARIA Nielsen er navnet på en opstigende stjerne på debathimlens firmament.” Sådan kan man læse på Radio24syvs hjemmeside om værten på debatprogrammet ”Madam Blå”. Redaktionen har åbenbart høje tanker om Majbritt Maria Nielsens vid og bid. Det er måske bare sådan, man reklamerer for sine værter på den kanal, men stjerneglansen turde vel være så selvindlysende, at den slet ikke behøvede redaktionel understregning. ”På jeres ord skal I dømmes,” siger Jesus. Det må ikke mindst gælde debattører, vel at mærke deres egne ord.

Men det var alligevel med betragtelig forventning, jeg besluttede mig for at lytte til ”Madam Blå” med Majbritt Maria Nielsen, der er en 29-årig debattør, forfatter og satiriker, erklæret socialliberal og tidligere kampagneleder for Liberal Alliance. Majbritt Maria Nielsen begyndte med at fortælle, at der normalt blev debatteret emner, som hun ikke havde færdig holdning til, i troen på at alle bliver klogere, når ordet gives frit. Det er en smuk tanke, men Majbritt Maria Nielsen måtte dog indrømme, at det kunne hun ikke leve op til i nærværende program.

Emnet var nemlig drengeomskæring, og det havde programværten en helt og aldeles færdig holdning til. ”Vi skærer ikke i børn her i huset.” Det var nemlig en utilladelig krænkelse af barnets ret til egen krop. Majbritt Maria Nielsen kunne ikke forstå, det var tilladt at fjerne drengebørns forhud, mens der blev grebet ind, hvis man for eksempel fjernede sine børns yderste fingerled. Mon Styrelsen for Patientsikkerhed, som ikke finder anledning til at anbefale et forbud af rituel omskæring af drengebørn, vil købe den sammenligning?

Det afgørende argument mod drengeomskæring var for Majbritt Maria Nielsen individets ukrænkelighed og barnets ret til egen krop. Hun omtalte sig selv som ikke-religiøs, men prøvede noget ubehjælpeligt at sætte sig ind i den religiøse tankegang og mente, at Gud nok først ville være rigtigt interesseret i hende, når hun var rigtigt interesseret i ham. Derfor kunne omskæring udmærket vente, til man blev myndig og selv kunne vælge Gud til og forhuden fra. Majbritt Maria Nielsen fandt i øvrigt også barnedåben problematisk, men den ville hun dog ikke forbyde, da dåben ikke efterlader sig fysiske ar.

Er den opstigende stjernedebattør ikke en kende inkonsekvent her? Er det mest afgørende ikke det, vi får ind under huden, ikke forhuden? Vel efterlader barnedåben sig ikke fysiske spor, men tænk på de psykiske spor. Der er mange, som aldrig kommer sig over at være vokset op i et kristent hjem. Burde alle Danmarks børn ikke beskyttes mod deres forældres manglende respekt for børnenes ukrænkelighed?

Så langt gik Majbritt Maria Nielsen altså ikke, men selvom hun er liberalist, foretager hun en slags nationalisering af danske børn. Disse ukrænkelige børn må nemlig beskyttes mod deres krænkende forældre af det samfund, som kun har én helligdom tilbage: det frit vælgende individ. Det er alligevel for basket for en rigtig stjerneliberalist, at man ikke vælger sine egne forældre. Friheden kan nu også gå hen og blive stjernetosset hos debatstjerner.

Jesper Bacher er sognepræst.