En politisk katalysator

TV & radioanmeldelse af Sørine Gotfredsen

TV & radioanmeldelse.
TV & radioanmeldelse. Foto: .

Der gik lidt tid, før jeg begyndte at studse over det. Men som minutterne gik, blev jeg mere og mere mistroisk. DR 2 sendte onsdag aften et dokumentarprogram om Margaret Thatcher, engelsk premierminister fra 1979 til 1990, og fortællingen om denne særegne kvinde fik én til at overveje, om der er noget om snakken angående DRs røde lejesvende.

LÆS OGSÅ: Det på papiret så lykkelige menneske

Allerede i indledningen blev den konservative Thatcher af den danske fortællestemme fremstillet som en temmelig hensynsløs leder, der nærmest tromlede hen over den engelske nation med reformer og nedskæringer. Vi fik at vide, at hun af sin strenge puritanske far blev trænet som en racehest, og da hun fik sin første valgkreds i 1948, kastede hun sig ud i projektet, som var der tale om en krig.

Spøjst ordvalg. Man kunne også have sagt, at hun kastede sig ud i det med imponerende engagement, og man kan ikke lade være med at forestille sig den mulighed, at historien var blevet fortalt en smule anderledes, hvis Thatcher havde været venstreorienteret.

Det er naturligvis spekulation, og en speakerstemme med tegn på politisk slagside kan ikke hindre én i at imponeres over Thatchers format og flittighed. To akademiske uddannelser først kemiker, siden jurist og en vandring fra små kår til landets mest magtfulde embede. Oven i købet i et dybt traditionsbundet konservativt parti, hvor mange reelt aldrig kom til at acceptere købmandsdatteren som ligeværdig.

Hun blev medlem af et parlament bestående af 600 mænd og 20 kvinder. Helt fra begyndelsen stod Thatcher for en klar nyliberal tænkning, og mens mentaliteten efter Anden Verdenskrig blev præget af socialisme, og englænderne smed Churchill på porten, veg Thatcher ikke fra sin overbevisning. Et personlighedstræk kendetegnet ved nogle ord, hun udtalte som minister på vej frem mod noget større: Jeg ændrer ikke noget bare for at blive populær.

Interessant er det med en politiker, der på mange måder modsiger forholdene her til lands. Vores egen statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), kom ikke til magten på trods af sit køn, men kunne snarere i ligestillingens navn profitere af det, og hvis der er noget, man mistænker mange af Folketingets medlemmer for, så er det netop at ændre noget for at blive populære.

Thatcher beskrives som et gammeldags menneske, der mentalt set var et par årtier bagud og ikke lod sig påvirke af herskende tidsånd. Af samme grund skulle hun ligefrem overtales til at optræde medievenligt og lade sig permanente for åben skærm.

Som modsætning hertil inviterede et par nye ministre herhjemme glad og gerne medierne med til stylist, da de ved nytårstid skulle til bal hos Dronningen, og Margaret Thatcher kan blive stående som en slags oplysende katalysator for den moderne politikers udvikling.

Man kan mene, hvad man vil om hendes politik og stejle stil, men historien om hende er dybt fascinerende. Og det er lidt ærgerligt, at man i et portrætprogram på DR 2 skal fornemme den afstandtagende pegefinger.

Sørine Gotfredsen er journalist, præst og forfatter.