Prøv avisen
Mediekommentar

Er fagligheden lavet om?

Teolog og filosof Peter Kemp ønsker sig dannede borgere, der ikke skal presses til at vælge bane for tidligt i livet, mens han samtidig måtte medgive, at faglighedens kurs mod bunden skal bremses, skriver Sørine Gotfredsen. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Samtalen om dannelse mangler fælles klippegrund, skriver Sørine Gotfredsen i forbindelse med diskussionen af regeringens forslag til gymnasiereform

Det er ikke mangel på opmærksomhed, landets gymnasielever for tiden kan klage over. Ikke blot diskuterer vi deres moralske opførsel på nettet og omgang med begrebet intimitet. Hele ugen har tilmed været præget af den nye gymnasiereform, som regeringen har fremlagt forslag til, og det altoverskyggende punkt på dagsordenen hedder karakterkrav.

Hvor svært skal det være at blive optaget på gymnasiet? Enhedslisten og Alternativet vil helt have fjernet karakterkravet, mens de andre partier bevæger sig hele vejen fra 2 til 7, og regeringen foreslår karakteren 4.

Meget af alt dette kredser om, hvad vi forstår ved det dannede menneske, og hvor begrebet faglighed i dag befinder sig. Således opstod i ”Debatten” på DR 2 torsdag aften et pudsigt øjeblik, da undervisningsordfører fra De Radikale, Lotte Rod, pludselig meddelte, at ”fagligheden er lavet om!”.

Det skete, efter at lektor i biofysik Steen Laugesen Hansen havde beskrevet, hvordan elementære matematiske færdigheder i hans 30 år som underviser i katastrofal grad er styrtet mod bunden.

”Er fagligheden lavet om?”, gentog vært Clement Kjersgaard med vanlig sans for at holde fast i det brændende punkt, alt imens visse i panelet smilede overbærende, og Lotte Rod padlede i land med nogle fraser om ”kreativitet og innovation”.

Men hun havde svært ved at komme væk fra rollen som repræsentant for det synspunkt, at det faktisk ikke er så afgørende for en dyrlæge at besidde videnskabelig kundskab, hvis blot han er et skabende menneske.

Gymnasieelevernes talsmand, Veronika Schultz, mente, at regeringens udspil er ”tilbageskuende”, fordi det fokuserer på karakterkrav, og med den bemærkning understregede hun troen på, at vi befinder os i en progressiv bevægelse, hvor vi så at sige vil vokse fra en del af forestillingen om, at mennesket skal vurderes på håndgribelig viden.

Der foregår en kamp om menneskesyn og en søgen efter at definere, hvad dannelse er, og mens Marie Krarup (DF) argumenterede for, at faglighed er et helt nødvendigt udgangspunkt for dannelse, syntes folk som Lotte Rod og Veronika Schultz at mene, at dannelsens kerne snarere findes i personens indre karakter og udfoldelse.

Og midt i det hele stod teolog og filosof Peter Kemp som det belæste fyrtårn og ønskede sig dannede borgere, der ikke skal presses til at vælge bane for tidligt i livet, mens han samtidig måtte medgive, at faglighedens kurs mod bunden skal bremses.

Peter Kemp er fanget mellem tanken om dannelse som en livslang formende bevægelse og et samfund, der fordrer en vis effektivitet, og efter denne udgave af ”Debatten” sad man tilbage med fornemmelsen af, at samtalen om dannelse mangler fælles klippegrund.

Enhver kæmper for sin egen udlægning af, hvad et menneske er og bør være, mens karaktergivningen blandt nogle opfattes som et levn fra tidligere tider. Formuleringen ”fagligheden er lavet om” udgør en passende overskrift på tidens forvirrede samtale, og man forstår godt, at den vakte en vis opsigt i studiet.

Sørine Gotfredsen er forfatter, præst og journalist