Prøv avisen

Er lykken altid lykken?

Den romerske lykkens gudinde, Fortuna, i Vatikanets Museum i Rom. –

Lykken er ikke noget, vi skal ofre alt for at opnå, men en velsignelse, vi har lov at nyde uden at gøre den til livsgrundlag

MENNESKET STRÆBER ikke efter lykken, det gør kun englænderen, siger Nietzsche som kritik af overfladisk lykkestræben, men lykken er sandelig en ombejlet dame.

Mennesker ofrer flittigt til hende og håber inderligt på at vinde hendes gunst. Romerne havde ligefrem en gudinde for lykken, Fortuna, og hun fattes heller ikke tilbedere i vore dage.

Men lykken er flere ting, og netop de forskellige lykkebegreber blev belyst i mandagens afsnit af Danskernes Akademi på P1. Disse tankevækkende småbidder, som jævnligt serveres for lytterne og således åbner akademiet for alt folket.

LÆS OGSÅ: Danskerne kommer lykkeligst gennem kriser

I mandags var det lektor og ph.d. ved Institut for Filosofi og Idéhistorie Morten Dige, Aarhus Universitet, som fortalte om lykke i filosofisk perspektiv. Lykken kan forstås som momentane oplevelser af henrevet ekstase og dyb tilfredsstillelse, men lykken kan også være en mere grundlæggende værdi selve meningen med livet. Som Morten Dige udtrykte det, er mennesket et værdisøgende væsen, som går efter lykken. En lykke, der ikke bør reduceres til hjernedød nydelse.

JA, PROGRAMMET SATTE tankerne i gang, og undertegnede kunne ikke lade være med at tænke på også i lyset af egne erfaringer at lykkedrømmen kan være forførende og destruktiv.

Mennesker har alle dage stræbt efter lykken, men det er, som om spørgsmålet er du lykkelig? er blevet mere almindeligt.

Mange vil sikkert sige ja; vi danske går jo for at være verdens lykkeligste folk, men spørgsmålet bliver sommetider til lede ved eget liv og blind lykkejagt. Lykkens pris kan imidlertid være uhyggelig høj for andre. Fortuna trakteres ofte med menneskeofre.

Det siges, at enhver er sin egen lykkes smed, og det kan være et fint udtryk for ansvarlighed og selvhjulpenhed. Man må imidlertid også spørge: Hvem agerer ambolt for vores lykkesmederi?

Ikke at det så er værd at stræbe efter ulykken. Vi kaldes også til at være medarbejdere på hinandens lykke og holde ulykken fra livet. Det er Gustav Wied, som lader romanfiguren Knagsted sige: Børn er lykkelige, og kvinder og dyr, men vi mennesker er det ikke. At være mand på de vilkår forekommer nu ikke særlig attråværdigt, og det er heller ikke særlig åndrigt at fnyse ad lykken.

Nu var det lykken i filosofisk perspektiv, som var temaet i Danskernes Akademi, men i teologisk perspektiv er lykken noget, som Gud tilskikker. Lykken er ikke noget, vi skal ofre alt for at opnå, men en velsignelse, vi har lov at nyde uden at gøre den til livsgrundlag.

Det fratager os ikke fra ansvar, men det befrier til nøgtern omgang med vores forventninger til lykken. Ja, evangeliet tilsiger os en varig glæde, som er uafhængig af den lunefulde lykke. Man kunne også kalde det en dybdelykke, som en skjult understrøm under det ?omskiftlige og sommetider ulykkelige liv.

Måske bliver vi først rigtige lykkelige, når vi ser bort fra lykken, hen til Gud og på hinanden. Det er værd at prøve. Lykke til.

Jesper Bacher er sognepræst