Prøv avisen

Sognepræst om rugemoderskab: Et moderliv er mere end en beholder

Man kunne anføre, at barnløshed var en simpel konsekvens af parrets seksuelle orientering, men hvis børn er en ret, er det selvfølgelig diskriminerende at nægte nogen denne ret, skriver sognepræst Jesper Bacher.

Jesper Bacher

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Rugemoderskab rummer mange etiske dilemmaer, og en rugemor kan altid fortryde og beholde barnet, skriver sognepræst Jesper Bacher

UFRIVILLIG barnløshed er en stor byrde. Det er en gammel historie.

Lukasevangeliet fortæller, at da Elisabeth efter Guds bønhørelse i en høj alder endelig blev gravid, tænkte hun: ”Det har Herren gjort mod mig i de dage, da han tog sig af mig og fjernede min vanære blandt mennesker.” (Luk. 1, 25).

Barnløshed føles nok ikke på samme måde som en vanære i dag, men for de ramte føles det som et stort savn og en dyb længsel. Trangen til at mangfoldiggøre sig er stærk i de fleste, og når det ikke lykkes, går livets gang i stå. Livet skulle jo gerne gå videre også fra os.

Der er selvfølgelig dem, som helt bevidst fravælger børn, og det kan de have gode grunde til. Jeg synes nu, de skylder deres forældre en venlig tanke, fordi de tog et andet valg, og stor solidaritet med dem, som bringer børn til verden. Også de frivilligt barnløse har brug for nye generationer.

MEN HVAD GØR MAN, når man ikke kan få de børn, man så brændende ønsker sig? Når samlivet ikke sætter frugt, og det ikke kommer til frugtsommelighed, for nu at bruge et smukt gammel ord frem for det mere prosaiske graviditet. Ja, man kan for eksempel prøve at finde en rugemor, og netop rugemødre er temaet for en aktuel serie på DR 1, ”Rugemor – må vi låne din livmoder?”.

I Danmark er det forbudt at indgå kommercielle aftaler om rugemoderskab, også kaldet surrogatmoderskab, eller at annoncere efter en rugemor, mens det er tilladt at stille sin livmoder til rådighed uden vederlag. Det er ydermere ikke tilladt for sundhedspersonale i Danmark at assistere i forhold til surrogatmoderskab, og derfor er par nødt til at tage til udlandet, hvis de ønsker, at graviditeten skal foregå med egne æg. Den kvinde, som har båret barnet, er heller ikke juridisk forpligtet til at afgive barnet.

EN RUGEMOR FORKLAREDE sine egne børn, at hendes udlån af livmoder kunne sammenlignes med at låne naboens ovn, hvis ens egen ovn var gået i stykker. Et anskueligt billede, men alligevel slår det ikke til. En ovn kan blive nok så varm – den er og bliver følelseskold, men hvad med rugemoderen? Et moderhjerte er nu engang gjort af blødere stof end hårde hvidevarer.

”Glemmer en mor det barn, hun fødte?”, spørges der hos profeten Esajas, og det gør rugemoderen næppe. Dokumentaren viste da også engagerede og indfølende rugemødre. Det Etiske Råd taler om ”altruistisk rugemoderskab”, og sådan var det netop i dokumentaren på DR.

Et af de barnløse par var Bjarke og Lars. De ville så gerne have børn, men i deres tilfælde kunne ufrugtbarheden dårligt undre. To mænd kan selvfølgelig ikke få børn ad naturlig vej. Der fandtes dog andre muligheder for Bjarke og Lars i form af en amerikansk fertilitetsklinik og en villig rugemor. Man kunne også anføre, at barnløshed var en simpel konsekvens af parrets seksuelle orientering, men hvis børn er en ret, er det selvfølgelig diskriminerende at nægte nogen denne ret.

Rugemoderskab rummer mange etiske dilemmaer, og en rugemor kan altid fortryde og beholde barnet. Et moderliv er andet og mere end en beholder.

Jesper Bacher er sognepræst.