Påsken nærmer sig, og vi ved, hvad der venter. Medierne vil atter beskæftige sig en del med kristendommen, danskernes vaklende tro og folkekirkens stilling. Der vil blive talt om tro, men det vil ikke overalt foregå lige kvalificeret, og det gælder om for sin egen skyld at blive rustet til højtiden.
Det kunne man for eksempel blive ved i onsdags at lytte til P1s Mennesker og tro, hvor det denne gang var evolutionsbiolog og professor Eske Willerslev, der var gæst. Denne mand udmærkede sig ved at formulere nogle sætninger, der kombinerede videnskabelig logik og tanken om troens mysterium på en virkelig interessant måde.
LÆS OGSÅ: Radio-forestillinger kontra tv-forstillelser
Men inden det kom så vidt, bevægede Eske Willerslev og interviewer Anders Laugesen sig ud i en samtale om, hvorvidt man kan forlade sig på den gode kraft i mennesket. På biologistudiet lærte Willerslev i sin tid, at mennesket sådan set ikke er unikt, men blot endnu en gren på livets træ, men det er ikke en trosbekendelse, han i dag kan lade sig nøje med.
For Willerslev er mennesket bestemt unikt, ikke mindst på grund af sin enorme evne til tilpasning, fortsat udbredelse og skabelse af kultur. Det store spørgsmål er, om det side om side med dette kan fastholde næstekærligheden som en integreret del af vores stræben.
Jeg ville ønske, at der var en retning, sagde Eske Willerslev, og meget tættere kommer man vel ikke et ønske om, at der findes en almægtig Gud.
Denne vilje til at ønske sig mere, end hvad det blotte øje kan iagttage, gjorde samtalen til et skoleeksempel på, hvordan den ydmyge videnskabsmand kan udvise en langt mere interessant og åben tilgang til verden end mange erklærede ateister.
I selskab med Willerslev var man lykkeligt fri for mekaniske tilbagevisninger af religiøsitet og trang til på letkøbt vis at latterliggøre nogle af de passager fra Det Gamle Testamente, der modsiger al logik. Tværtimod oplevede man hos Eske Willerslev en stor vilje til hele tiden at sætte spørgsmålstegn ved det, man ellers så nemt fristes til at opfatte som afsluttet viden.
Det er i høj grad nysgerrighed og fordomsfrihed, der driver en dygtig videnskabsmand, og Eske Willerslev, der blandt andet har været ekspeditionsfarer i Sibirien, fyldte programmet med taleiver, engagement og som sagt al den respekt for eksistensens gådefuldhed, som man af og til i andre sammenhænge så inderligt kan savne.
Og så formulerede denne professor en sætning, der kan være god at skrive sig bag øret, når vi træder ind i påsken og sikkert igen i medierne vil blive konfronteret med den mere fantasiløse tilgang til begrebet religiøsitet.
Med udgangspunkt i den naturvidenskabelige metode pointerede Eske Willerslev, at det, der ikke direkte er nogen grund til at have, normalt i livets udvikling bliver skilt fra. Den religiøse tro burde ifølge god evolutionær skik være blevet skilt fra, men det er ikke sket.
Det må der være en grund til, konkluderede professoren. Og denne grund kunne jo være guddommelig. Vi er klar til at fejre påske.