DET ER IKKE ALTID den store kunst at lave radio og fjernsyn. For eksempel kan man bede tre mennesker møde op, sætte dem ved et bord med vand inden for rækkevidde og så bare håbe på, at de siger noget interessant. Dette scenarie kaldes for et debatpanel, og vi råder for tiden over to daglige tv-versioner.
På TV 2 Nyhederne finder vi ”News & Co.” og på DR er programmet ”Aftenshowet” bygget op omkring en samtale mellem indbudte gæster, der forholder sig til døgnets temaer og seneste nyt fra egne bedrifter. ”News & Co.” slipper ofte rimeligt godt fra det, fordi de medvirkende ejer et klart samfundsengagement, mens redaktionen holder et højt niveau i fremlæggelsen af emnerne. Onsdag eftermiddag bestod panelet af Martin Ågerup fra Cepos, Jakob Nielsen fra Altinget og politiker Camilla Schwalbe, og de diskuterede blandt andet den justerede skolereform og aktiv dødshjælp, hvorefter de kom en smule til kort, da de også skulle forholde sig til forfatter Jane Aamunds død, eftersom ingen af dem har læst noget af hende.
Dette er jo debatpanelets ømme punkt. Pludselig sker der noget, som ingen har nogen særlig indsigt i, og på få sekunder havner vi i tom snak. En hel del fjernsyn foregår i dag på den måde, og ”Aftenshowet” illustrerer det til fulde. Her mangler ofte i særlig grad nerve og reel viden i samtalen, og vi står tilbage med et klassisk moderne mediefænomen – en slags evigt kværnende konsensusmaskine, der over sig har et strejf af ideologisk ensretning. Ja, det mener jeg faktisk, for her er det de nemme og popularitetssøgende standpunkter, der hersker. Seneste eksempel opstod for nylig, da præst Anna Mejlhede var i studiet for at berette om, hvordan hun i løbet af karrieren har følt sig diskrimineret på grund af sit køn. Hun fik med forargelse beskrevet de sorte mandlige præster, der befinder sig ”uden for pædagogisk rækkevidde”, som det lød, og en sådan portrættering af en fælles fjende kan virkelig ryste pæne mennesker sammen i et debatpanel af den lette slags.
Her forbrødres man gennem et smukt progressivt livssyn og fælles fordomme, og af samme grund kunne jeg have klappet i hænderne, da filminstruktør Thomas Vinterberg pludselig skar igennem og sagde, at det primære jo er, at vi har en folkekirke fyldt med klogskab og dyrebare kræfter. Det var et smukt tv-øjeblik, men det er undtagelsen, at en person i et program som ”Aftenshowet” taler imod strømmen.
Debatpanelkulturen fylder meget i medierne i dag, og den rummer stor risiko for at bidrage til nivellering, hvis ikke de medvirkende forstår, at der kræves mere end blot dette at møde op. Af egen erfaring ved jeg, at man skal bruge tid på at forberede sig og formulere en klar indre dagsorden for ikke at spilde folks tid med bleg og retningsløs tale.
Det er en dansk styrke, at vi altid kan tale sammen, og det er en dansk svaghed, når vi gør det i timevis uden at have noget selvstændigt på hjerte. I det virkelige liv såvel som i fjernsynet og radioen.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.