Farvel med børne-tv og morgenandagt på programmet

Dette er min sidste anmeldelse i avisen her. Og derfor synes jeg, at det vil være på sin plads at anmelde de to vigtigste udsendelser på fjernsyn. Nemlig børnefjernsyn og morgenandagten.

TV & radioanmeldelse
TV & radioanmeldelse Foto: .

Børnefjernsyn, simpelthen fordi vi aldrig glemmer det, og morgenandagten, fordi den som en forlænget ringen-solen-op husker os på, at vi er både krop og ånd.

Så hvad byder DR på, hvis man sætter sig lørdag morgen kl. 7 til 8.30 foran fjernsynet? En vidunderlig rejse tilbage til ja, netop barndommens land. At sidde der lørdag morgen og se Peter Pedal og Babar er som at være 10 år igen. Intet fjernsyn har samme effekt i et menneskes liv.

LÆS OGSÅ: Kærligheden og den græske filosofi

Peter Pedal så dagens lys i 1941 af kunstnerparret Rey. Aben, der af manden med den gule hat tages med hjem fra Afrika for at bo sammen med ham i storbyen.

Babar er ikke mindre imperialistisk. Den franske børnebog LHistoire de Babar blev skrevet af Jean de Brunhoff i 1931. Den handler om en ung elefant ved navn Babar, der forlader junglen for at besøge storbyen, hvorefter han tager civilisationens fordele tilbage til sine elefant-venner.

Begge bøger er i sig selv, set med nutidens øjne, problematiske fortællinger om den hvide mands fremfærd i Afrika i de sidste krampetrækninger af kolonitiden, for slet ikke at nævne forholdet til vilde dyr. Nej, sådanne historier var ikke gået i dag. Men heldigvis har de overlevet, og for Peter Pedals vedkommende er de nye tegnefilm om den åbne og naive abe ligeså gode som de gamle.

Peter går ud i verden og gennem sin nysgerrighed tilegner han sig nyttig viden om verden og mennesker omkring ham. Det er fin førskoleundervisning, som politikerne slet ikke er klar over bliver puttet i de små hoveder tidligt lørdag morgen, hvor mor og far er allergladest for at betale licenspenge.

Babar har fået dialogsiden gjort helt moderne, så elefanten og hans venner taler som en flok unge fra København. Det er vist nok her, at ens egen alder viser sig, når man synes, at det er forstyrrende. Hm.

Jeg lytter som regel til morgenandagten på radioen. Men på DR 2 er lagt den smukkeste billedside ind. Vi ser ikke andagten live, men lytter til den, med en billedside, der er produceret på forhånd. Kameraet går på jagt, som var det øjet hos en kirkegænger, der dvæler lidt ved en detalje hist og her fra det smukke kirkerum i Vor Frue i København.

Som under velsignelsen, der i lørdags lystes af Anders Gadegaards meget smukke stemme med den for ham så karakteristiske diktion, imens kameraets øje hviler på Thorvaldsens velsignende Kristusfigur, der nærmest favner dåbsfadet, som holdes af englen, så vi visuelt velsignes igennem vores dåb.

Det er luthersk, når det er bedst, med evangeliet, der står helt enkelt og klart frem uden den visuelle overbegramsning, der sker i DR-kirken om søndagen, hvor kameraet zoomer ind på kirkegængernes mundspyt og fedtede brilleglas. DR kunne lære af DR.

Tak for denne gang. Det har været en fornøjelse, som jeg håber ikke kun har været på min side.