Fastelavn: Den moderne genopdagelse af fasten

Om en lille uge er det fastelavns søndag, og den kristne fastetid indledes. I de fleste religioner finder man forskellige traditioner for faste og forståelser af, hvad netop denne askese skal gøre af nytte for krop og sind.

Fastelavn: Den moderne genopdagelse af fasten

I den danske folkekirke opfordres der generelt ikke til faste, og dog er man i mange sogne begyndt at sætte fokus på den gamle skik på en måde, som taler ind i vores tid. Fasten blev afskaffet med Luther og Reformationen, men er stadig en fast bestanddel af den katolske kirkes traditioner.

LÆS OGSÅ:Gotfredsen: Melodi Grand Prix bør afskaffes

Derfor har man i folkekirken også vægret sig ved at genoptage skikken. Men i disse år bliver vi mindre berøringsangste i forhold til katolske tanker, og derfor bliver der også åbnet op for en indførelse af nogle af de katolske traditioner på den danske folkekirkes scene.

DER ER MANGE MÅDER at forstå fasten på, og der er lige så mange måder at praktisere den på, og derfor taler den også lige ind i den individualistiske og sundhedsfikserede tid. På P1 var der torsdag eftermiddag i programmet Feature et interessant indspark til netop fasten. Den nyeste sundheds- og slankeforskning opfordrer til faste og ikke bare til at faste fra forskellige overflodsprodukter som alkohol og slik, men til fuld faste, altså ingen indtagelse af nogen former for mad i op til tre døgn. På den måde skulle kroppen blive bedre til at mærke sult, og man bliver derved mere selektiv i sin måde at udvælge fødevarer på. Forskningen på området var dog ikke ensidig, for der var også røster, der bestemt ikke ville anbefale denne form for slankekur.

I en tid, hvor der særligt blandt unge er en stor procentdel, der lider af spiseforstyrrelser, er en trend, der opfordrer til fuldstændig faste ikke anbefalelsesværdig. Der er ikke noget fysisk til hinder for at faste i så mange timer, udtalte flere eksperter i programmet, men der sker noget med en psykisk, og det tror jeg alle, der har prøvet at faste, har erfaret.

I PROGRAMMET udsatte værten, Martin Lennart Eriksen, sig selv for det eksperiment at være uden mad i 72 timer. Man fulgte hans tanker og hans fysiske og psykiske velbefindende. I sin søgen efter at finde ud af, hvordan faste kan indvirke positivt på psyken besøgte han et buddhistisk tempel. Blandt buddhisterne er fasten en vigtig bestanddel. De mener, at den skærper deres åndelige nærvær. Men som det også fremgik, så kræver det en lang årrække af tilvænning.

Det var tydeligt, at programmets vært havde svært ved at tænke på andet end mad i de 72 timer. Det fyldte så meget, at han havde svært ved at koncentrere sig om forholdsvis simple ting.

Det sværeste ved fasten er vel at holde fokus væk fra maden. I den kristne tradition er fastetiden en tid for bod og bøn. Hvis fasten som en nyfunden folkekirkelig tradition skal give mening som andet end et modefænomen, mener jeg også, man i det mindste bør tage bønnen med som en del af traditionen for igennem den at give ånden føde.

Lea Skovsgaard er sognepræst