Fattigdom kan afskaffes

Den svenske læge og professor Hans Rosling viste, hvordan hjælp til selvhjælp kunne få verdens fattigste mennesker til at rykke, skriver Jesper Bacher

Den svenske læge og professor i international sundhed Hans Rosling gjorde statistik underholdende, skriver Jesper Bacher. –
Den svenske læge og professor i international sundhed Hans Rosling gjorde statistik underholdende, skriver Jesper Bacher. – . Foto: DR.

”Verden er som en fuld bonde. Løfter man ham op i sadlen fra én side, falder han ned til den anden. Man kan ikke hjælpe den. Man kan gøre, hvad man vil, så vil den høre Djævelen til.”

Ordene er Martin Luthers og ikke just optimistiske på verdens vegne.'

Nu var det næppe Luthers anliggende at nægte alle muligheder for sociale og tekniske forbedringer, men derimod at understrege, at verden altid ligger i det onde og ikke kan forløses ved egen kraft. Den fulde bonde bliver ikke ædru, for Djævelen holder ham i en usalig rus.

Man kan mene, at det er formørket reaktion, men man kunne også se det som udgangspunkt for realistisk omgang med verden, og Luther, som aldrig undervurderede Djævelen, kendte også den ondes overmand i Kristus. Verden kan være nok så fuld, og dog er Kristus fuld af nåde og fylder hjerter med kærlighed.

Dette være sagt til indledning, for selvom verden er lave, går den også frem. Vel er bonden er fuld, men fuldskab hindrer ikke fremskridt. Jeg tog mig således den luksus at hengive mig til et program, som midt i den sædvanlige nyhedsstrøm bød på gode nyheder. Ikke bare gode intentioner, humanistiske skåltaler og luftige visioner, men et faktashow med den svenske læge og professor i international sundhed Hans Rosling som veloplagt vært.

I tv-programmet lød overskriften ”Ingen panik – fattigdom kan afskaffes!”.

Hans Rosling er en slags akademisk verdensstjerne, og man forstår hvorfor, når man har set og hørt ham kombinere sin store viden om sundhed og fattigdomsbekæmpelse med brillant formidlingsevne og smittende humor.

Hans Roslings faktashow foregik på engelsk, da der var tale om et BBC-program. Det var også meget passende, at sproget var vores alle sammens lingua franca, for Hans Rosling havde et budskab til den samlede verdensoffentlighed. Nemlig, at ekstrem fattigdom kan afskaffes.

FN’s mål om, at målet skal nås i 2030, er ikke drømmerier, men realistiske ambitioner. Hans Rosling gjorde statistik underholdende – i sig selv en præstation – og viste, hvorledes hele 85 procent af verdens befolkning levede i ekstrem fattigdom i 1800.

I 1970 var andelen kommet ned på 50 procent og i 1990 på 25 procent. Samtidig er verdens befolkning imidlertid vokset, så det absolutte antal af mennesker, som lever i fattigdom, er stadig stor.

Hans Rosling viste, hvordan hjælp til selvhjælp kunne få verdens fattigste mennesker til at rykke, og hvorledes investeringer i sundhed og uddannelser er vejen til økonomisk vækst. Investeringer i mennesker er også god nationaløkonomi. Vi fik en rundtur til familier i Afrika og Sydøstasien, nogle ekstremt fattige, andre på vej ud af den værste fattigdom.

Situationerne var forskellige, men der herskede ikke tvivl, hverken hos familierne selv eller hos Rosling, om, at effektiv fattigdomsbekæmpelse bestod i benhårdt arbejde og en håndstrækning fra det offentlige eller i form af målrettede bistandsmidler.

Vejen ud af fattigdom er altså først og fremmest arbejde. Det forekommer også at være en lære, når der tales om ”fattigdom” i Danmark.

Jesper Bacher er sognepræst