Der findes en bestemt tv-stil, der gradvist er vokset frem. Det er sket i takt med, at ærefrygten for mediet er blevet mindre, og man ikke længere kun opfatter værten som et menneske i jakkesæt bag et skrivebord, men lige så meget som en nysgerrig sjæl, der begiver sig ud i verden. Genren kan have sin styrke, men den kan også udarte til det ligegyldige.
Onsdag aften kunne man opleve fænomenet i to versioner. På DR 2 var det journalist Anders Agger, der i sin serie, hvor han besøger forskellige miljøer, var kommet indenfor hos Mærsk. Og på TV 2 kunne man se et afsnit i serien Felix jagter vejen til succes, der denne gang forsøgte at portrættere designforretningen Hay.
Anders Agger er en dygtig mand med stort talent for at fortælle historier, og selvom dette Mærsk-program ikke er blandt de bedste fra hans hånd blandt andet fordi miljøet her fremstod langt mere gennemsnitligt end mytedannelsen lader os tro er Aggers ting altid gennemtænkte.
Anderledes hos Felix, der træder ind foran kameraet som én, der lige er stået ud af sengen. Han er klædt som en autonom, håret står til alle sider, han bander i hver anden sætning, og programmet fremstår stort set uforberedt.
Denne og han arbejder åbenlyst efter troen på, at fjernsyn er noget, der bare opstår, når man tager et kamera på nakken og møder nogen mennesker. Tanken udspringer af en klassisk dansk og doven ideologi grundet i en uheldig overvurdering af det spontane menneske, der blot skal være sig selv, hvorpå indholdet automatisk vil følge.
Apropos vores debat om skole og indlæring. Felix optræder som netop den blanke skoleelev, der ikke mestrer meget andet end tomme fraser om, hvor sødt designerparret er, hvor mærkeligt det er, at disse rige mennesker ikke køber en større bil, og at han aldrig før har set så mange papkasser som på deres varelager. Det er fjernsyn på et så beskæmmende lavt niveau, at man skulle tro, at der var tale om et øvelsesprodukt fra Journalisthøjskolen. Og ikke et højt profileret program på TV 2.
Det er dermed ganske fortjent, at kanalen mister seere, for med et program som Felix jagter vejen til succes nærmer man sig punktet, hvor selve TV 2s identitet bør gentænkes. Den uhøjtidelige stil, der skabte så stor succes fra TV 2s fødsel i 1988, har udartet til en tom og uambitiøs facon, hvor det næsten synes at være en dyd, at så lidt som muligt er gennemarbejdet. Alt imens den uvidende vært blot spørger sig frem til en form for samtale.
Man kan se det som et forsøg på at imødekomme en særlig folkelighed, hvor der vel kan være en vis tryghed forbundet med at blive tiltalt af et menneske, der helt sikkert ikke ved mere end én selv. Men man kan også lige minde TV 2-ledelsen om, at det har en pris at lade sig repræsentere af den stil og den slags værter. For det kan føre til, at de, der stadig opfatter fjernsynet som en kilde til noget meningsfuldt, helt vil vælge TV 2 fra.
Sørine Gotfredsen er forfatter, journalist og præst