Lyden af kirkeklokker skal igen blive til glæde

I underholdningsprogrammet ”Rundt på gulvet” på TV 2 skulle deltagerne i lørdags opføre en improviseret kirkesketch, og mens kirke og medier er en farlig kombination, er forholdet mellem kirke og komik endnu værre

Der var nærmest ærefrygt i luften, da eksperterne gik omkring i folketingsmedlem for Liberal Alliance og kirkegænger Mette Bocks hjem i Horsens i DR-programmet ”Kender du typen”, mener Sørine Godtfredsen. –
Der var nærmest ærefrygt i luften, da eksperterne gik omkring i folketingsmedlem for Liberal Alliance og kirkegænger Mette Bocks hjem i Horsens i DR-programmet ”Kender du typen”, mener Sørine Godtfredsen. – . Foto: Les Kaner/Scanpix.

En vis fobi har gennem årene udviklet sig.

Den rører på sig, hver gang der lyder kirkeklokker i radioen eller fjernsynet, for så ved man, at der er en journalistisk historie om folkekirken på vej, der næppe vil gavne nogen. Og som kan gøre det lidt sværere at bevare den frimodige attitude i præsteembedet.

En sådan historie kan for eksempel handle om en præst, der tror på sjælevandring eller lyver for sine sognebørn eller om et menighedsråd, der har brugt en masse penge på et lettere obskurt formål.

Og den vil ofte være behæftet med en vis mængde fejl og fordomme.

Fobi-tilstanden kan gradvist få karakter af et slags kronisk alarmberedskab i forhold til mediernes omtale af kirken, og de seneste dage har budt på et par anspændte øjeblikke.

I underholdningsprogrammet ”Rundt på gulvet” på TV 2 skulle deltagerne i lørdags opføre en improviseret kirkesketch, og mens kirke og medier er en farlig kombination, er forholdet mellem kirke og komik endnu værre.

Her udviklede det sig nu ret harmløst, selv om præsten endte som en glødende fantast på jagt efter Antikrist, hvilket bragte tankerne hen på et teaterstykke, der for nyligt gik i København.

Her blev en kirketjener fremstillet som en gennemført fordømmende satan, der ikke kunne fordrage syriske flygtninge, og det er en stadig kilde til undren, hvordan de mest simple forestillinger om kirken og dens ansatte så helstøbt kan overleve i kreative og journalistiske kredse.

Derfor slog fobi-følelsen igen kraftigt ud, da det forleden i programmet ”Kender du typen?” på DR1 stod klart, at aftenens hovedperson var kirkegænger. Og at de to livsstilseksperter, der skulle gætte hendes identitet, tilmed blev taget med i den lokale kirke.

Men alt endte fordrageligt sammen med både kor og præst, for der findes nemlig i medieuniverset to tilgange til det kirkelige.

Enten bliver det mekanisk latterliggjort, mens præstefiguren ofte ender i afdelingen for enten det meget kuede eller det næsten aggressivt uligevægtige. Eller også afsløres pludselig en overordentlig stor respekt for den person, der forholder sig til det åndfulde i livet.

Hovedpersonen i ”Kender du typen?”, der viste sig at være folketingsmedlem Mette Bock (LA), blev i høj grad på grund af sin kirkegang omtalt som et menneske præget af ordentlighed og iver efter at passe på sin sjæl. Og det er jo ikke det værste, man kan kaldes.

Der var nærmest ærefrygt i luften, da eksperterne gik omkring i Mette Bocks hjem i Horsens, og man må sande, at der er en pudsig dobbelthed på spil.

Kirken som institution og dens ansatte fremstilles ofte i medierne som noget, der befinder sig hinsides den virkelige og rationelle verden, mens mange – også nogle journalister – samtidig har en anelse om, at det alligevel er vigtigt at gøre sig tanker om det større.

Man må som fobi-ramt klamre sig til håbet om, at denne lille anelse måske med tiden kan gøre mængden af karikerede mediekirkehistorier lidt færre.

Så lyden af kirkeklokker igen kan blive til glæde.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og forfatter