Prøv avisen
Mediekommentar

DR-programmet "Adam & Eva" er et af de få, hvor det hellige frisind problematiseres

Jo, ”Adam & Eva” på DR K var som efterkommere af de første ikke længere i paradis, men i verden uden for haven med al dens nød og strid, skriver sognepræst. Foto: DR Presse

Jesper Bacher

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

I den offentlige debat har man i mange år kunnet fodre svin med frisindede ateister, mens reaktionære kristne ikke just har tegnet mediebilledet. Godt at få nogen, som tør problematisere det hellige og almindelige frisind, på banen, skriver sognepræst Jesper Bacher om programmet ”Adam & Eva” på DR K

”I TIDERNES MORGEN var paradiset skabt/det er uhyre skade, at det siden gik tabt;/der var træer og grønne grene, der var springvand mellem stene,/ og hver morgen opgave Herren, hvad enhver skulle mene.” Det er Sophus Claussen, som digter sådan om det tabte paradis, og det forekommer et passende præludium til debatprogrammet ”Adam & Eva” på DR K med Adam Holm og Eva Selsing. I programmet ser man netop de to værter stå i en frodig have, mens Eva Selsing rækker Adam Holm et æble, som må være frugten fra kundskabens træ. Da den forbudne frugt først var smagt, fik livet bitter smag. Slangen havde ganske vist lovet mennesker, at de skulle blive som Gud til at kende godt og ondt, men det blev tværtimod sværere at skelne mellem godt og ondt, og det har vi så bøvlet med lige siden.

Jo, ”Adam & Eva” på DR K var som efterkommere af de første ikke længere i paradis, men i verden uden for haven med al dens nød og strid. Adam Holm blev beskrevet som den frisindede ateist og Eva Selsing som den reaktionære kristne, men selvom bølgerne gik højt, og holdninger var faste, prøvede de to at bevæge hinanden med argumentets og eksemplets magt. Man må også sige, at modstillingen var ganske interessant.

I den offentlige debat har man i mange år kunnet fodre svin med frisindede ateister, mens reaktionære kristne ikke just har tegnet mediebilledet. Godt at få nogen, som tør problematisere det hellige og almindelige frisind, på banen. Meningerne på bjerget har godt af at blive udfordret.

I denne uge handlede ”Adam & Eva” om forbrydelse og straf. Eva Selsing fandt, at hårde straffe var et civilisationsværn, mens Adam Holm betonede resocialiseringens nødvendighed. Eva Selsing mente også, at en grad af resocialisering kunne være på sin plads, men det skulle ikke være en del af straffen. Den debatterende duo tog til Horsens Statsfængsel, hvor de mødte den tidlige vaneforbryder Ricki, som blandt andet var dømt for mordforsøg og bedrageri. Ricki sagde, at skulle man være helt ærlig, ”er det en feriekoloni at sidde i et dansk fængsel”, men betonede samtidig, at man ikke skulle løslade folk uden en plan og et perspektiv for livet uden for murene. Eva Selsing ville vide, om han angrede? Det gjorde Ricki, ligesom han påtog sig ansvaret for de forkerte livsvalg, han havde truffet. En anden gæst var Manja Sørensen, som var blevet stalket af sin ekskæreste, der havde udsat for hende grov vold, frihedsberøvelse og trusler på livet. For den udåd havde han fået otte måneders fængsel og var kommet ud efter seks måneder.

Det fik Eva Selsing op i det røde felt, og Adam Holm mente også, at straffen var i underkanten. Ja, det kan undre, at der i Danmark ofte straffes så mildt for at gøre andre ondt. Agter man forbrydere som ansvarlige mennesker, og agter man deres ofre som værdifulde mennesker, må straffen, rent humant, være streng. Manja Sørensen kunne også fortælle, at hun havde siddet tilbage med psykologregningen, mens et fængselsophold som bekendt foregår på skatteydernes regning. ”Adam & Eva” endte ikke just i paradisisk enighed, men heller ikke uden gensidig lydhørhed.

Jesper Bacher er sognepræst.