Den bortførte skibsreder-datter var endnu ikke blevet genforenet med sine forældre, og af gode dramaturgiske grunde sker det næppe, før serien klinger af i 10. og sidste afsnit.
Husk, det er sidste chance, lød det ganske vist formanende fra den indtil videre formummede bortfører lige før rulleteksterne. Forude venter endnu et udvekslingsforsøg, som den kommende søndags afsnit fem må forventes at forløse.
Afsnit fire var som de foregående et ganske virkelighedsnært stykke dramatik, naturligvis tilføjet alle de dramaturgiske greb, som skal holde spændingen i live. Forbrydelsen III er på linje med de fleste øvrige DR-dramaer de seneste år baseret på hændelser, som enten er eller kunne være foregået i virkeligheden.
Dermed balancerer serien afsnit efter afsnit på en hårfin grænse mellem fiktion og virkelighed, hvilket samtidig gør den til genstand for konstante bedømmelser af dens troværdighed eller mangel på samme.
LÆS OGSÅ: Det klaustrofobiske punkt
Bliver den for eksempel mere troværdig, når TV Avisens Mette Walsted dukker op i en rolle som sig selv, eller når Radioavisens måske bedste stemme, Kai Selliken, igen og igen bruges til at drive handlingen fremad med fragmenter, som sagtens kunne være klippet fra en virkelig nyhedsudsendelse?
Nogen egentlig facitliste findes ikke, for de fleste seere og anmeldere har næppe ret meget inside-kendskab til de miljøer, som Sarah Lund, skibsreder Robert Zeuthen og statsminister Kristian Kamper bevæger sig i.
Tilbage bliver at bedømme troværdigheden i de personer, som bærer historien gennem dens 10 afsnit. Og her er det Sarah Lund, eminent spillet af Sofie Gråbøl, som det hele står og falder med. Holder hendes troværdighed ikke, trækker hun resten af skuespillerholdet med sig og i sidste ende hele serien.
Derfor er det relevant at diskutere som det for tiden sker på nettet og i flere andre medier om det virkelig kan passe, at hun kan være så desillusioneret, til tider opgivende, nærmest ugidelig, som hun fremstår i flere scener i de fire første afsnit?
Svaret er formentlig ja, for ellers ville omkring halvanden million seere ikke se DR1 hver søndag aften mellem klokken 20 og 21. Det formentlige ja bygger for de fleste seere på deres kendskab til Sarah Lund fra de to første omgange af Forbrydelsen, hvorfra de har årsagerne til hendes omskiftelige humør efter 25 år i politiet.
Hun er, med andre ord, solidt forankret i seernes bevidsthed og har muligvis af den grund udbredt accept af sin måde at agere på.
Men uanset udfaldet af troværdigheds-bedømmelsen ændrer den ikke ved, at Forbrydelsen III er og skal være fiktion med virkeligheden lurende lige om hjørnet. Det er nemlig det, som gør serien og dens blålige thrillermørke spændende, seværdig og troværdig.
Fortsættelse følger på søndag.