Forfattere og læger kan også tale om håb og tro

Forfærdende og dog livsbekræftende var det i mandags på DR 2 at høre om Ulrika Ager, der i egen bil blev alvorligt kvæstet i en voldsom trafikulykke, der kostede hendes ene barn livet, skriver Leif Hjernøe

Den svenske krimiforfatter Börge Hellström talte åbent i en samtale på DR 2 om sin gudstro, der har virket i afgørende øjeblikke af et liv, som siden barndommen har været stærkt belastet af seksuelle overgreb, stofmisbrug og fængselsophold. - Foto: Scanpix

På DR 2 kan man i disse dage hver eftermiddag se dele af en lang svensk serie dokumentariske udsendelser under fællestitlen ”Når livet vender”.

Halvvejs inde i serien, så jeg i tirsdags det fjerde afsnit. Seerne kunne her møde den svenske forfatter Börge Hellström (født 1957).

Han fortalte om ”natten, hvor den hemmelighed og skam, han havde båret på i 31 år, næsten kostede ham livet”.

Som i de forrige afsnit mødte vi et menneske, ”der har mærket livet, når det gør allermest ondt, men som også er kommet igennem og forbi sorgen til et godt og nyt, men for altid anderledes liv”.

Der var fotografen Per Helgoson. Som nyskilt med to små børn, oplevede han, at sønnen på fire år fik kræft. Men så mødte Per sin store kærlighed.

Og det var den HIV-smittede narkoman Inger Forsgren, som i mange år var blevet ringeagtet og hånet. Også hun mødte sit livs kærlighed.

Forfærdende og dog livsbekræftende var det i mandags at høre om Ulrika Ager, der i egen bil blev alvorligt kvæstet i en voldsom trafikulykke, der kostede hendes ene barn livet. Efter endnu en tragedie, forstod hun alligevel igen at få et liv.

Jeg så udsendelsen om førstnævnte Börge Hellström under indtryk af samme dags udgave af P1's ”Religionsrapport”.

Under overskriften ”Læger kan også tro på Gud” handlede den om, at tro og religion ikke længere er så meget tabu i sundhedsvæsenet som tidligere.

Samtalen med Hellström kunne parallelt hermed have været sendt under overskriften ”Forfattere kan også tro på Gud”.

I hvert fald vedgik Hellström sig en gudstro, der havde virket i afgørende øjeblikke af et liv, som siden barndommen havde været stærkt belastet af seksuelle overgreb, stofmisbrug og fængselsophold.

Når et par selvmordsforsøg mislykkedes, så skyldtes det den skytsengel, Hellström ofte har erfaret tilstedeværelsen af. Han fortalte uden ironisk distance så åbent om en spiritualitet, som man fordomsfuldt ikke ville have forventet det af en prisbelønnet krimiforfatter.

At dømme efter ”Religionsrapport” tager flere og flere læger og sygeplejersker tro og religion med i helhedsbedømmelser af patienter. Som det blev sagt, ”det syder og bobler alle vegne” i sundhedssektorerne. Mange behandlere har selv troen med sig som en ressource.

Men skal lægerne virkelig til at gå rundt med troen uden på kitlen? Og er det relevant at tænke og tale om tro, når det handler om brækkede ben, diabetes eller kræft?

Det spurgte programvært Malene Fenger-Grøndahl de medvirkende om.

Niels Christian Hvidt, teolog og universitetslektor, og professor Mogens Hørder, Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, gav nuancerede svar.

Der var enighed om, at et hospital ikke må gøres til en missionsmark. Patientens religiøse frihed skal respekteres såvel som lægens. Men ingen tvivl: Vi kan alle blive klogere på troens rolle i mødet mellem læger og patienter - og forfattere?

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder