”DET ER AFGØRENDE at forstå, at klima ikke handler om skyld og skam. Jeg er vegetar, har aldrig ejet en bil, men jeg flyver en masse. Og vi kan ikke lave forandringer med personlige valg. For det handler om at lave strukturen om.”
Med vanlig selvsikkerhed – og som altid iklædt en kortærmet T-shirt – var statistiker, klimaskeptiker og forfatter Bjørn Lomborg onsdag aften blandt gæsterne i ”Aftenshowet” på DR 1.
Et af udsendelsens emner var en diskussion om nytten – eller mangel på samme – af de adfærdsændringer, hver enkelt af os måske, måske ikke, gennemfører med henvisning til klimaforandringerne. Lomborg fulgte op med bud på handlinger, som ikke batter i det globale regnskab: ”Man skal lade være med at tro, at elbiler er løsningen,” sagde han blandt andet. Men uden at blive spurgt, om han havde konkrete eksempler på nogen, som for alvor tror, at et skift fra benzin eller diesel til strøm i sig selv bremser den voksende CO2-udledning.
EFFEKTEN AF DEN ENKELTES handlinger ligger da også et helt andet sted. Nemlig som en af verdens fremtrædende klimaforskere Sebastian Mernild fra Nansen-instituttet i Bergen udtrykte det:
”Vi skal jo også være gode eksempler for kommende generationer. Og desuden nytter det med sin egen adfærd at lægge pres på beslutningstagerne.”
Det er således ikke et enten-eller, men et både-og. For når klimaspørgsmål langsomt, men sikkert indtager den politiske dagsorden på Christiansborg, skyldes det næppe et visionært klarsyn. Men i høj grad et pres fra vælgere, virksomheder og organisationer, som evner at se længere frem end næste til valgdato.
Det kan Bjørn Lomborg – og med ham andre klimaskeptikere – ikke bortforklare med henvisning til nok så mange talstørrelser, procenter og undersøgelser, der ikke lader sig efterprøve, når kameraerne ruller.
SAMTIDIG VAR DET DOG også forfriskende igen at se Bjørn Lomborg i en tv-udsendelse. For selvom hans personlige aktiekurs synes at være styrtdykket i de senere år, kommer ingen uden om, at han flere gange har stillet relevante spørgsmål til prioriteringerne i kampen mod klimaforandringerne.
Og siden sin debut med fire opsigtsvækkende kronikker i Politiken i 1998 har han med bøger, foredrag og medvirken i et utal af debatter givetvis været med til at skærpe argumentationen hos dem, der i årtier har talt til stokdøve (politiker)ører med advarsler om klimaforandringernes ødelæggende effekter.
I dag bliver der nemlig lyttet til advarslerne. Konkrete handlinger og strukturelle forandringer er der stadig langt imellem. Men uanset motiverne kan det jo ikke skade, at nogen dropper en flyrejse, spiser mindre kød eller skriver på begge sider af papiret.
At sige, at det er uden betydning, er ikke bare nedladende. Det er også at gribe et for tiden ledigt standpunkt, som i en bekymringsfri medielogik altid kan finde vej til en for og imod-debat i et tv- eller radiostudie.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.