Prøv avisen

Fotografer kan også have tavshedspligt

Foto af tv-journalist Nagieb Khaja.

VI LEVER I ET overvågningssamfund på godt og ondt. Der er installeret kameraer overalt. Det kan være til uvurderlig stor hjælp for politiets opklaringsarbejde, at kriminelle ikke kan operere i butikker og på offentlige steder og pladser, uden at det registreres.

I tv-krimier vises det igen og igen, hvordan den digitaliserede billedteknologi kan benyttes til at opspore forbrydere. Alle synes at efterlade sig filmiske spor. Som det i søndags fremgik af DR 3s udsendelse om Sherlock Holmes, så er den tid for længst forbi, hvor et forstørrelsesglas var detektivens vigtigste hjælpemiddel.

Havde forfatteren til denne fantastiske skikkelse, Arthur Conan Doyle (1859-1930), levet i dag, havde han også benyttet filmisk overvågningsmateriale. Men jo mere raffinerede virkemidlerne er, desto mere kan de også misbruges.

Problemstillingen er klassisk: Hvornår er eksempelvis en fotograf objektiv iagttager, og hvornår er han selv subjektiv deltager? Når tv-hold for en uges tid siden rapporterede om bål og brand i Stockholms forstæder, var deres tilstedeværelse da i sig selv med til at inspirere til øgede uroligheder?

Forleden var der et gensyn med den dokumentariske film Mit Afghanistan livet i den forbudte zone. Det var lykkedes den dansk-afghanske journalist Nagieb Khaja at undgå den deltager-/iagttager-problematik, som alle krigsfotografer må forholde sig til.

LÆS OGSÅ:Arabiske stemmer er et utrolig lærerigt program

Nagieb Khaja havde haft held til at undgå det belastende forhold ved i Afghanistan at udstyre en gruppe landsbyboere i Helmand-provinsen med mobiltelefonkameraer. De kunne herefter selv lave optagelser af deres familier, gengive deres ønsker og bekymringer om fremtiden.

Seerne fik på den måde nogle vidnesbyrd, der var så tæt på en autentisk hverdag, som det nu en gang er muligt at registrere med et kamera. Her var ikke noget med at skulle spille op til, hvad et professionelt filmhold måtte formodes at forvente.

Men kan der i selve redigeringen af det foreliggende fotografiske materiale ikke finde en særdeles magtfuld manipulation sted? Dertil kommer, at ikke alle optagelser egner sig til offentliggørelse. Fotografer kan også have tavshedspligt!

Det fremgik på bedste måde af et langt tv-portræt af John G. Morris (født 1916), der var journalist og billedredaktør på Life Magazine og en af de sidste nulevende journalister, der har oplevet D-dagen i Normandiet i juni 1944. Det blev sendt torsdag aften på DR K.

Udsendelsens titel Fotografiets magt var præcis i sin formulering. Morris var nær ven med og arbejdede sammen med nogle af det 20. århundredes største fotografer som Henri Cartier-Bresson og Robert Capa.

Hovedpointen var, at fotograferne var med til ikke alene at dække rædslerne i og under Den Spanske Borgerkrig, Anden Verdenskrig, Koreakrigen og Vietnamkrigen, de var også med til at styre begivenhedernes forløb og dermed forstærke vores kollektive hukommelse og fælles verdensbilleder.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder