Fremtiden er der, den er bare ujævnt fordelt

EFTER EN KORT FERIE i dagene omkring Kristi himmelfart indhentede jeg søndag eftermiddag noget af det forsømte ved at tænde for DR Kirken på kanal DR K

Sognepræst Gerda Jessen læste og talte med klar, myndig og tydelig stemmeføring i DR Kirken i søndags.
Sognepræst Gerda Jessen læste og talte med klar, myndig og tydelig stemmeføring i DR Kirken i søndags. . Foto: Jens Bach.

... Det viste sig at være en mere traditionel udgave end sædvanlig. Eksemplarisk positivt!

En opmuntrende demonstration af, hvor slidstærk den folkekirkelige gudstjeneste er indrettet. Selvom det den 22. februar i år var 90 år siden, den første radiotransmitterede gudstjeneste blev sendt, så ville den tids menigheder ikke have følt sig fremmede i forhold til DR Kirken i søndags.

Og dog, en kirkegænger fra 1925 ville helt sikkert have reageret stærkt ved synet af dagens kvindelige prædikant, sognepræst Gerda Jessen. Også selvom det dengang allerede var næsten 10 år siden, at kvinderne havde fået valgret og dermed også kirkepolitisk indflydelse.

Gerda Jessen læste og talte med klar, myndig og tydelig stemmeføring. Niels Jørgen Tranberg var dagens samvittighedsfulde organist. Han dirigerede også Skorup-Tvilum Koret. For det var Tvilum Kirke, seerne fik indblik i. Det smukke rum er det eneste, der nu er tilbage af et stort augustinerkloster, anlagt tæt på Gudenåen.

Der var ingen nadverhandling. Men da det også er tilfældet så mange andre steder uden for den traditionelle højmessetid, så virkede denne søndags næsten tre kvarter lange udgave af DR Kirken som et forbilledligt godt tilbud. Andet og mere skal der jo egentlig ikke til!

Midt i en kaotisk nutid er det godt at blive mindet om, at fortiden på sin vis er der endnu, føleligt nærværende og mærkbart anvendelig, den er bare ujævnt fordelt. Og med denne iagttagelse er jeg så i færd med at forklare overskriften til disse spalter. Den er hentet fra den udgave af det gode P1-program ”Harddisken”, som jeg lyttede til umiddelbart efter tv-gudstjenesten.

Her var tidsperspektivet vendt på hovedet. Under en slags motto, ”Fremtiden er der allerede, den er bare ujævnt fordelt”, blev der talt om, hvordan ”fremtidens iværksættere skabes i Frankrig”. Som det blev forklaret af de altid meget engagerede studieværter, Henrik Føhns og Anders Høeg Nissen, så gør man for tiden særlig meget ud af det i Paris.

Her ligger skolen med det specielle navn ”42”. Den er skabt af en håndfuld iværksættere, programmører og lærere, der forsøger at skabe de bedste udviklingsvilkår og det bedste uddannelsesmiljø for fremtidens kreative entreprenører.

Selvom der ingen lærere er til stede, og ingen traditionel undervisning finder sted, så nærmest slås de franske firmaer allerede om at ansætte eleverne. ”42” er for unge fra 18 og ældre. Men også de helt små børn vokser op under forhold, der kan minde om, hvad danske højskoler og lejrskoler i mange år har budt på.

Fortiden er der endnu, og fremtiden er der allerede, begge dele er bare ujævnt fordelt. Spørgsmålet er, om årsagen til disse ujævnheder er uvidenhed, svigtende hukommelse eller en selvmodsigende mangel på tid!

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder