Prøv avisen

Gid vi dog alle måtte være lige forskellige

Der er en meget stærk tradition for parader til halloween i USA, hvor både børn og voksne klæder sig ud. Her ses en flot udklædning fra en parade i New York. Foto: dk4

I HELE DECEMBER har seerne kunnet følge en serie foredrag under fællestitlen Folkets Nytårstale 2012

Dag efter dag har vidt forskellige repræsentanter for landets vidt forskellige befolkningsgrupper fået fem minutters taletid for åben skærm.

Tv-kanalen dk4 havde arrangeret det sådan, at talerne var iscenesat på samme måde, som Hendes Majestæt Dronningen og statsministeren bliver iscenesat på tv-skærmen i dagene omkring nytår: dekorativt placeret bag et blomstersmykket skrivebord med knitrende A4-ark i hænderne.

LÆS OGSÅ: Sluk bare, det bliver jo altid genudsendt

Netop fordi sendetiden i alle tilfælde var kort og nøje tilpasset, taltes der efter manuskript. Det sagte fik derfor skriftsprogets karakter: Alle ordvalg var omhyggelige, sætningerne var velformulerede, og oplæsningen blev derfor også let lidt højtidelig.

Lytterne og seerne oplevede, hvor velgørende det var, at alt kunne høres. I bedste fald demonstreredes det, at overraskende meget kan siges præcist i en kortvarig og derfor udbytterig enetale. Tit meget mere end i en længevarende samtale, der ofte har det med ikke at kunne samle sig sagligt.

Dk4 havde hele måneden igennem held til at bringe 30 gange cirka fem minutter, der hver især formåede at præsentere seerne for et tilsvarende antal helt personlige, veldisponerede og idé-rige nytårstaler. En fremragende idé, som vel egentlig sagtens kunne bruges hele året!

Det ville styrke og gavne danskernes selvforståelse med en sådan daglig påmindelse om, at vi er og altid har været et broget sammensat folkefærd. Nærmest på trods af vores kulturelle fællesnævnere, sammenhængskraft og såkaldte danskhed er vi vidt forskellige på godt og ondt.

Med Folkets Nytårstale 2012 har dk4 efterfulgt digteren Chr. Richards opfordring fra 1889: Venner ser på Danmarks kort, ser så I det aldrig glemmer, til hver plet har fået stemmer Der har på sin særlige vis været tale om en stemmeafgivning som i en flerstemmig korsang.

På skift har talerne generøst fremvist imponerende eksempler på folkelige talegaver. Gid vi dog alle måtte kunne erkende os for værende lige så forskellige som den nyresyge, det livsmodige trafikoffer, den angstplagede, den forhenværende overvægtige eller den seksuelt misbrugte.

Eller den skilsmisseramte, den asyl-søgende, den traumatiserede soldat, den forelskede, den hjemløse vagabond med hunden, de ægteviede homoseksuelle og senest den transseksuelt orienterede, den kræfthelbredte, den Utøya-overlevende og dokumentarfilmproducenten.

Som den sidstnævnte sagde det i lørdags: Det gælder om at kunne se det nye år som et mulighedernes år.

Rigtigt, og da det forudsætter, at vi alle har blik for værdien af det, som vi også kan få bekræftet under vores færden i naturen: mangfoldighedens frodighed.

Ensretning er roden til alt ondt. Derfor skal det gentages: Gid vi dog alle måtte være lige forskellige. At leve i ligeværdig forskellighed er en overset frihedsrettighed.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder