Kurt Strand: Den hårde tone på Facebook bliver selvforstærkende

Ikke mindst de sociale medier har nemlig ændret vilkårene for den offentlige debat markant, skriver journalist Kurt Strand

Stram Kurs-leder Rasmus Paludan kan takke det Google-ejede Youtube og uigennemsigtige algoritmer for, at hans videoer har fået en gennemslagskraft, der langt overstiger hans politiske betydning, skriver journalist Kurt Strand.
Stram Kurs-leder Rasmus Paludan kan takke det Google-ejede Youtube og uigennemsigtige algoritmer for, at hans videoer har fået en gennemslagskraft, der langt overstiger hans politiske betydning, skriver journalist Kurt Strand. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

”JEG SYNES, at der er en meget hård tone blandt alle politikerne.” ”De skal ikke gå efter manden, men efter politikken.” ”Kritisér hinandens politik, men ikke personer.”

Tre stemmer fra studerende på Syddansk Universitet fik i TV 2 Fyns nyhedsudsendelse tirsdag aften sat ord på, hvad der er galt med store dele af den offentlige politiske debat. Ordene fra de unge vælgere blev brugt som afsæt i et indslag, som ikke handlede om ét af valgkampens mange substantielle emner, men om tonen og hyppig mangel på ordentlighed. Et emne, som var til debat i Studenterhuset i Odense, affødt af en kronik i Avisen Danmark for nylig, hvor tre folketingskandidater kritiserede en tendens til at ”køre direkte i mudderpølen”.

De tre kandidater – Trine Bramsen fra Socialdemokratiet, Camilla Hersom fra Radikale Venstre og Araz Khan fra Venstre – har selv oplevet, hvad de kalder ”racistisk raseri, sexistisk svineri og tankeløse trusler”. Selvom de anerkender, at politik også er en ”kontaktsport”, er der behov for at bremse op og diskutere den måde, vi debatterer med hinanden på.

Ikke mindst de sociale medier har nemlig ændret vilkårene for den offentlige debat markant. Der er blevet kort fra irritation over noget, en politiker siger i tv, til en omgående reaktion på for eksempel Facebook. Uden omtanke og måske med manglende blik for, at der faktisk befinder sig et levende menneske i den anden ende af det hastigt og skarpt formulerede.

Jo mere ekstremt et synspunkt er, jo større er chancen for masser af likes og delinger. Den hårde tone bliver dermed selvforstærkende, fordi den giver en slags anerkendelse i form af opadvendte tommeltotter. Stram Kurs-leder Rasmus Paludan kan således – ud over forstenede ballademagere ved hans koran- afbrændinger – takke det Google-ejede Youtube og uigennemsigtige algoritmer for, at hans videoer har fået en gennemslagskraft, der langt overstiger hans politiske betydning.

MEN INTET ER SÅ SKIDT, at det ikke er godt for noget. Det kan ikke udelukkes, at en voksende mængde ekstreme og voldsomt formulerede synspunkter vil øge bevidstheden om, at vi alle har et ansvar for at tænke os om, når vi debatterer. For som det fremgik på debatmødet i Odense – hvor jeg selv var ordstyrer – skal både politikere, medier og debatterende borgere trække nogle tydeligere streger i sandet.

Uenigheder skal selvfølgelig ikke dølges, men hvis vi skal forstå hinanden, bør det foregå i en ordentlig tone. Og den gode nyhed lige nu er, at det synes at gå den rigtige vej. For som Camilla Hersom udtrykte det, da TV 2 Fyn spurgte hende tirsdag aften:

”Jeg tror, at der er en modtendens i gang. Der er en lede ved den debatform, vi har – og at rigtig mange mennesker ønsker, at vi kunne have en debatform, for det er vigtigt for vores demokrati og de beslutninger, som vi skal tage.”

Kort sagt: Ja tak til ordentlighed og omtanke. Nej tak til skidtspande.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.