”HVIS DER NU på et tidspunkt kom et tilbud om en folketingskreds, kunne det så ikke friste bare en lille smule?”
”Nej“”
”Er du helt sikker?”
”Ja.”
Ordvekslingen stammer fra et interview i eftermiddagsprogrammet ”Pressen” på P3, hvor Naser Khader efter sit eget nederlag ved valget i september 2011 fik sat en tyk streg under, at han var færdig med politik. Måske netop derfor var det i strømmen af dårlige terrornyheder én af ugens helt store begivenheder på den politiske scene, da Khader annoncerede sit forsøg på comeback med opstilling som konservativ i Aarhus.
Og da den nyslåede kandidat i ”Orientering” på P1 blev konfronteret med sine tre et halvt år gamle ord, var hans forklaring da også blandt andet funderet i den seneste tids terrorhandlinger i Paris og København:
”Vi har lige set jihadismen stikke sit grimme ansigt frem i København,” konstaterede Naser Khader og motiverede dernæst sit kandidatur med behovet for en kamp mod, hvad han kaldte ”nazi-islamismen”.
At beskylde Naser Khader og De Konservative for at være kyniske og beregnende med offentliggørelsen af det ønskede comeback netop i denne uge, ville være både ufint og urimeligt. Alene af den grund, at den konservative partiforening i Aarhus har arbejdet på at få ham opstillet siden oktober.
Men der er næppe tvivl om, at nyheden fik betydeligt større gennemslagskraft med den efterspørgsel på brobygning og dialog, som den dansk-syriske meningsdanner og politiker in spe repræsenterer. Og selvom han ikke ligefrem kan fremvise en lang liste af politiske succeser fra sine tidligere meritter hos De Radikale, Ny Alliance, Liberal Alliance og De Konservative, er troværdigheden i top.
Tilmed er han charmerende og med et sprudlende humør er han en efterspurgt foredragsholder og ekspert; ofte med en selvironi, der gør sig godt især i direkte radio- og tv-udsendelser. Og i medie-verdenen har mange journalister en grundlæggende sympati for Khaders mod til at gå i rette med de langskæggedes udlægning af islam.
På forhånd er valganalytikere ret sikre på, at Naser Khader vil blive valgt. Og han er at dømme efter mediedækningen i ugens løb et langt mere populært og sikkert kort end den konservative formand, Søren Pape Poulsen, som naturligvis har udtrykt glæde over sin nye kandidat - men som ved skæbnens ironi, ifølge de valgmatematiske krystalkugler, selv risikerer at forsvinde ud i glemslens tåger, når krydserne bliver sat. Desværre betyder Naser Khaders beslutning om at vende tilbage til Christiansborg også, at han ikke mere kan være vært på P1-programmet ”Arabiske stemmer”, hvor han i tre år sammen med tidligere mellemøstkorrespondent Steen Nørskov har vendt stort og småt fra lande, som vi ellers kan have svært ved at forstå.
I går klokken 13.30 slukkede han - ikke ligefrem enig i DR's beslutning om at stoppe værtskabet - for sidste gang for mikrofonen i P1-studiet. Fremover bliver det med tituleringer som ekspert og/eller politiker, at Naser Khader vil optræde i alle mulige medier, som efterspørger hans holdninger, viden og indsigt.
På den måde er Khaders beslutning både et goddag og et farvel til en arabisk stemme.
Kurt Strand er journalist og forfatter