SÅ BLEV DET ALVOR med nedskæringen af DR. Længe har vi vidst, at budgettet skulle strammes, og mens man kan mene, at en vis indskrænkning er passende, føles det lidt skæbnesvangert at se den realiseret.
I tirsdags blev planen fremlagt, og der er grund til både glæde og ærgrelse.
At sende mindre sport er oplagt. Det har længe virket besynderligt, at sport skal fylde så meget i forhold til kultur, og personligt vil jeg ikke savne den daglige opdatering af Caroline Wozniackis uendelige tennisturnering. Sport hører til i fjernsynet, når der sker noget særligt stort.
Til gengæld er det et tab, at vi mister ”DR 2 Dagen”. Programmet har udviklet sig til en fjernsynsmæssig sjældenhed med god tid til få emner, og ofte er ”DR 2 Dagen” mere udbytterigt end Deadline. Så æv.
OVERORDNET SET GLÆDER DET DOG, at man vil satse mindre på underholdning og udenlandske film og serier, og dette er en del af vejen til opfyldelse af politikernes ønske om et mere fokuseret DR. Og hvad skal DR så stå for?
Hvis man ser på en tirsdag aften som den netop forgangne, kan der nævnes to ting med klassisk DR-relevans.
Programmet ”Adam & Eva” på DR 2 er den ene. Her diskuterer historiker og ateist Adam Holm og filosof og konservativ husmor Eva Selsing emner som ægteskab, kristendom, forbrydelse og straf og senest moderrollen, og særligt sidstnævnte afsnit var vellykket. Det er to kultiverede mennesker, der drevet af interesse og sproglig overlegenhed undersøger de spørgsmål, der præger værdidebatten. Og som har været særligt intenst til forhandling siden 1968. Et par af programmerne har været lidt for forudsigelige, idet hverken Adam eller Eva seriøst rokker sig, men de kan utvivlsomt skabe diskussioner. Og det skal DR.
Samme tirsdag fortsatte Anders Lund Madsens serie om selvmord ”Jeg vil dø”, hvor Lund Madsen med sit indiskutable tv-talent afsluttede med en insisterende enetale om vigtigheden af at tale sammen om det, der gør mest ondt. Det er værdifuldt fjernsyn.
HVIS MAN HOLDER AF JAZZ, er det selvsagt et tab, at netop jazz-radiokanalen lukker, og man kunne måske have ønsket sig en anden opstramning på radiosiden. Er der brug for både P3 og P4? Men snittene er nu lagt, alt imens diskussionen om DR vel at mærke aldrig
hører op. Er der også tale om en ideologisk lussing fra politisk hold? Var det den kulturradikale slagside i dramaserier som ”Borgen” og ”1864”, der bidrog, og var det sidste famøse afsnit af ”Historien om Danmark” med til endegyldigt at vælte læsset?
Hvordan det hele end hænger sammen, bør DR nu have fred. Ikke som genstand for diskussion, naturligvis. Selve DR’s berettigelse har at gøre med at være kilde til ilter debat, men nu er der skåret nok. Og der er også langt hen ad vejen skåret rigtigt.
Vi kan godt tåle en begrænsning af ”Barnaby”, færre quizzer og mindre sport. Jeg ved godt, at det er lige præcis dét, der er så nemt at sidde og se på, men hvis man ikke kan undvære det, må man gå til TV 2. På DR skal vi noget andet.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.