Gotfredsen: Diskutér nu, hvad vold i medier gør ved mennesker!

Døden skal tages alvorligt, siger præst og journalist Sørine Gotfredsen, som blandt andet mener, at Tarantinos nye film "Django" går over stregen

Jamie Foxx i filmen "Django Unchained," som ifølge blandt andre Sørine Gotfredsen går over stregen
Jamie Foxx i filmen "Django Unchained," som ifølge blandt andre Sørine Gotfredsen går over stregen Foto: EDRM Denmark

DET ER ET EMNE, vi oftere og oftere tvinges til at tage op. Det handler om fremstillingen af vold, og mens man måske skulle tro, at vi efterhånden er temmelig hærdede gennem mediernes eskalerende femvisning af mord, blod og maltraktering af kroppe, er der tegn på noget andet.

I onsdags i P1s filmmagasin Filmland måtte vært Per Juul Carlsen for eksempel erkende, at han er på vej til at få nok. For trods sin store beundring for den amerikanske filminstruktør Quentin Tarantino, der siden sit gennembrud i 1994 med Pulp Fiction nærmest er blevet synonym med stilistiske filmlikvideringer, bemærkede Juul Carlsen, at Tarantinos nye film, Django Unchained, kører stilen for langt ud.

EKSTERNT LINK: Læs Per Juul Carlsens filmanmeldelse her

Ja, så langt, at det bliver ubehageligt. Juul Carlsen er begyndt at længes efter, at døden tages mere alvorligt, og den bemærkning er helt central. Man må jo nemlig forestille sig, at afstumpetheden gradvist sætter sig spor i nogen af os. Også selvom Tarantino påberåber sig retten til frit at bruge sin kunstneriske udtryksform og selv opfatter de mange barske scener som rensende vold.

Artiklen fortsætter under annoncen

LEDER: Fører voldelige film til vold i samfundet - eller omvendt?

Han har for nylig forladt to interviewseancer i vrede over at møde kritiske spørgsmål om sin brug af vold på film, og nu har altså selv hans store danske fan Per Juul Carlsen nået en grænse. Det er en klar kvalitet, når en anmelder på den måde tager personligt stilling til principielle spørgsmål, og her rammer han ned i én af tidens allermest uundgåelige problemstillinger. Vi er nødt til at diskutere, hvad ethvert medies fremstilling af vold gør ved mennesker, og hvad der for eksempel får unge til især i USA til at begå massedrab på deres skoler. Nogle teorier synes mere fortænkte end andre, og man kan postulere mange skøre ting ud i det blå, men tilbage står, at teorien om sammenhængen mellem voldelige film og computerspil og unges adfærd synes svær at komme uden om.

ANMELDELSE
: Tarantino uden lænker (Kristeligt Dagblad)

Derfor er det et stort og vigtigt spørgsmål, om en filminstruktør, der er blandt de mest voldeligt ekspressive i sin tid, skal slippe af sted med som kunstner at hæve sig selv op over problematikken ved at mene, at alt kan forsvares i kunstens navn.

Det medfører jo faktisk en slags ophævelse af al etik, og Per Juul Carlsen udtrykte i Filmland stor træthed ved den såkaldte postironiske kommentar, der ikke mindst i form af drab og vold har præget de seneste årtier.

Den groteske vold kan på film og tv blive til en udtryksform lige så naturlig som samtalen, og netop diskussionen om forholdet mellem etik, vold og kunst rørte jo faktisk på sig, da TV 2 for et par år siden lancerede serien Den som dræber. Denne serie gik langt over stregen i udpensling af blod og psykopati, og reaktionen var så klar, at TV 2 næppe vil gentage noget lignende.

LÆS OGSÅ: Tv i den bedste sendetid bliver mere voldelig

Tarantinos nye film tegner til at blive en stor succes, og desto mere grund er der til at fastholde en samtale om kunstens tilgang til vold. Det er fremragende, at Filmland på P1 påtager sig sin del af slæbet for at holde en særdeles vigtig debat i gang.

Sørine Gotfredsen er forfatter, journalist og præst

TEMA: Medieetik

FILMTRAILER: Django Unchained: