Han, hun og dating

Man kan forelske sig i gamle haver og unge partnere. Men både gamle haver og unge partnere kræver stor indsats. Og det kan vi ikke lide. Vi ønsker tværtimod en vedligeholdelsesfri have og en kæreste og ægtefælle, der kan passe sig selv.

TV & radioanmeldelse
TV & radioanmeldelse Foto: .

Tv bugner derfor af udsendelser, som giver os begge dele. Som Han, hun og haven på TV 2. TV 2 beskriver selv udsendelserne som inspiration og tips til haven. Altså lidt tyngde. Men at finde inspiration og tips til sin have i det program er simpelthen ikke muligt.

LÆS OGSÅ: På jagt efter glemt viden med Bonderøven

For udsendelserne er så hårdt klippet og dårligt struktureret, at man som seer sidder som et nyklippet græsstrå, der bliver kastet rundt med vinden og lander steder, hvor udsynet er lig nul.

Onsdag aften handlede det om en kolonihave, hvor hun ønskede at give ham en svensk inspireret have. Det svenske bestod i en flagstang og nogle lister på kolonihavehuset med lidt filigran og så en masse planter og sten.

Tempoet er højt, og udsendelsen er hårdt klippet, hvor der zoomes ind forskellige og lidt tilfældige steder, som hvordan man udregner skridtlængden på en trappe. Pludselig står der en fin dame i pink, som præsenteres som insektekspert og har sat små dimsede insekt-boer op alle vegne og giver indtryk af, at insekter er boligløse i naturen, hvis ikke vi giver dem tag over hovedet.

Han, hun og haven er trods sin titel et fuldkommen kønsløst program til den del af befolkningen, der anser haven for et produkt, man kan købe færdigt med rullegræs og gamle træer og derfor går glip af hele processen i, at en have tager tid og kræver alder for at blive smuk.

Samme tema går igen i Dagens mand på TV 2. Et program, der tager det faktum alvorligt, at hver fjerde dansker har prøvet at date på nettet. For få år siden var dating skamfuldt, i dag er det primetime-underholdning, hvor folk hjertens gerne stiller op for åben skærm og viser sig fra deres til tider mest pinlige og tåkrummende sider.

Onsdagens program lod ikke en tå være lige tilbage i skoen. Det var bedsteforældrenes aften, fra 60 og op til 93. Kvinderne kom dansende ind til popmusik dunkende ud af højtalerne og lignede kvinder i 20erne, som havde glemt de var blevet 40-60 år ældre.

For skønheden i deres alder og i deres kroppes begyndende langsomhed forsvandt i deres forsøg på at signalere babes og sexbomber. Ligheden med haveprogrammet var slående.

Vi ønsker ikke alderens skønhed, hverken i haven, som bare skal være nem og hurtig, eller i livet, hvor det at blive ældre er et fyord, og vi derfor langt op i alderdommen skal signalere ungdommens hormonhylstre ved at være så lidt hoved og så meget krop som muligt.

Måske vi skulle huske det, som forfatteren Hans Habe skrev: Den karakter, man har, når man er 20, er ubrugelig, når man er 40, og med de 60 kan man dårligt være den bekendt.