”Hej, Lille Lars, skal vi have en bajer”: Dansk lighedskultur er gået amok

Danmark er et lille land med tilsvarende små manerer, og der er noget problematisk ved den evigt insisterende nivellering mellem høj og lav, mener Sørine Gotfredsen

Det virkede lidt for respektløst, da der blev råbt til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), mens han tog imod opkald til Danmarks Indsamling, mener Sørine Gotfredsen. -
Det virkede lidt for respektløst, da der blev råbt til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), mens han tog imod opkald til Danmarks Indsamling, mener Sørine Gotfredsen. - . Foto: Scanpix.

LØRDAG AFTEN afholdt DR endnu et indsamlingsshow for at skaffe penge til verdens fattige. Danskerne samlede atter så gavmildt ind, at det måske kan rette lidt op på vores flossede image, og som altid sad en række personer placeret ved telefonerne for at modtage folks penge.

En af disse var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Showet, der var et studie i bred bøvet dansk hygge, var fyldt med underholdning, og blandt de optrædende var skuespiller Kirsten Lehfeldt i skikkelse af sin velkendte brovtne mandetype. Ham fremstiller hun til perfektion, og pludselig råbte denne plumpe bodegafyr tværs gennem lokalet ned til statsministeren: ”Hej, Lille Lars, skal vi have en bajer? Lige ned i løgnhalsen, altså min, ikke din!”

Vi taler meget om tonen her i landet, og dette viser bestemt også et aspekt af den. Vi lærer, at man kan tiltale stort set enhver på uhøjtidelig vis, og statsministerembedet er ikke undtaget.

På den ene side er der noget sundt ved en mentalitet, hvor man også over for landets leder udfolder ironien og understreger, at ingen ville formå at få dette folk til at gå i takt.

Men på den anden side forekom det hele for respektløst, og dette fravær af agtelse over for landets leder er også billedet på en lighedskultur, der er gået en lille smule amok.

Lars Løkke Rasmussen registrerede tilsyneladende ingenting, som han sad der og talte i telefon, men hvad gør en statsminister egentlig, der for øjnene af befolkningen kaldes for ”Lille Lars”?

Han ville jo være tvunget til at grine med. Ethvert krav om mere distance ville straks falde tilbage på ham selv, for han lever i et land, hvor den absolut afslappede atmosfære omkring mennesker med høj position næsten er en helligdom. Også når danske topfolk befinder sig i internationale rammer.

Der blev grinet af Anders Fogh Rasmussen (V), når han tog ud på ranchen med Georg W. Bush, og Lars Løkke Rasmussens trætte fremtoning og lidt klumpede engelske sprog under klimatopmødet i København i 2009 er en elsket favorit, når der ironiseres over dansk statsmandsniveau.

Men i en kultur, hvor det er normen at råbe ”Lille Lars” efter statsministeren i et tv-studie, er det jo lidt svært med overbevisning at indtage den højere position.

Ville man råbe efter Angela Merkel i tysk tv? Ville man i Frankrig behandle præsidenten på den måde?

Næppe.

Danmark er et lille land med tilsvarende små manerer, og der er noget problematisk ved den evigt insisterende nivellering mellem høj og lav, da den måske kan medføre, at vi generelt har svært ved at begribe højtidelighed og dette at være lige, selvom man ikke officielt rangerer lige højt.

Ethvert samfund har brug for et vist hierarki, og af samme grund må man prise sig lykkelig for kongehusets eksistens. Der blev ikke i lørdags råbt efter kronprinsparret, der sad på forreste række, og vi har tilmed en dronning, der siger fra, når en journalist tiltaler hende forkert. Dette er vores sidste bastion for ægte respektfuldhed, og vi gør klogt i at bevare den.

Sørine Gotfredsen er præst, journalist og forfatter